I Danmark siger vi, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist!
Men hvorfor sidder så 1400 i varetægtsarrest under kummerlige forhold, som er værre end dem, der gælder dømte kriminelle? Flere sidder endog længere tid i varetægt på trods af at regeringen har lovet at nedbringe ventetiden.
34-årige Jesper Nielsen nåede at være fængslet i næsten et år, før han blev frikendt for drab med en erstatning på 229.000 kroner. Men pengene fjerner ikke de psykiske omkostninger ved en indespærring i 362 døgn med meget lidt kontakt til omverdenen.
I en varetægtsarrest sidder man på ca. 7 m2 i en ofte nikotingul og -stinkende kælderagtig celle i ensomhed. Uden at være dømt for noget.
Man har kun adgang til frisk luft og måske socialt samvær 1 time om dagen, hvor man kan blive luftet i en lille gård med tremmer omkring. Uden at være dømt for noget.
Besøg fra børn, kæreste eller andre pårørende er typisk begrænset til en time om ugen, og hvis fangen er underlagt brev- og besøgskontrol, som Jesper Nielsen var, er det ugentlige besøg overvåget af en betjent. Uden at være dømt for noget.
I cellen er man henvist til en smal seng, et lurvet lille skab og et ramponeret bord. Uden at være dømt for noget.
Hvis man skal på wc, kalder man på en betjent, som først dukker op efter 10 minutter, fordi man ikke skal bilde sig noget ind. Stadig uden at være dømt for noget.
Man bliver klædt nøgen foran fremmede og andre indsatte og undersøgt i enden. Uden at være dømt for nogetsomhelst.
Det kan meget vel være nødvendigt at have sigtede i varetægt for at undgå, at de stikker af, laver nye forbrydelser eller generer sagens opklaring. Men der er intet, der nødvendiggør, at det skal ske under ydmygende og nedværdigende forhold. Man er jo efter sigende uskyldig, indtil det modsatte er bevist!
Hvis det princip virkelig gælder, så bør vi tage konsekvensen, og lade varetægtsfanger sidde under så normale forhold som overhovedet muligt.
Man kan lade sigtede sidde hjemme og sætte vagt for døren. Man kan give dem elektronisk fodlænke.
Er man nødt til at internere, så bør fangen have et ordentligt værelse med god plads, pæn indretning og adgang til eget toilet - for eksempel som på et kollegium eller hotel. Der bør også være nogen at snakke med, så man ikke bliver bims af ensomhed og uvished. Fangen skal behandles med samme respekt, som tilkommer enhver anden borger i samfundet - som et menneske og ikke som kvæg.