Cookie- og privatlivspolitikOm kærlighed og Danmark tirsdag, 22. aug 2006
Skrevet af Kristian under Tro, samfund,
Jeg elsker mit Danmark, og der er ikke mange steder i vores land, hvor jeg ikke har været. Jeg elsker mit land, som den lille plet på jorden, hvor jeg har hjemme, og kan ære Guds skaberværk. Min kærlighed til Danmark og danskerne nedsætter på ingen måde andre lande eller folkeslag i min agtelse, og jeg respekterer dybt, at jeg ved (og håber), at de har det på samme måde.
Jens August Schade har gjort dette til et tema i sin “Højsang”:
På cykletur
Nu dufter det i Japans haver,
på Kina og den danske strand,
en duft af forår som i gamle dage
slår ind fra vandet - mødes med min næse.
Hurra! Dér er en bager,
og wienerbrødet dufter varmt
her står vi af. En måge slår
kolbøtter dér i luften, som
er fyldt med saltvand, duft af fisk,
nyrøget sild, en bagatel
petroleum, og 7-9-10-30-40 æbletræer,
100 min sandten! ja, jeg syntes
nok her var så stærk en duft af blomster!
Alle er de sprunget ud og står
som på Kina, medens bølger slår
kildrende mod vores cyklehjul
og dine lår.
Kommentarer»
Kære Kristian
Fede toner på klaveret - og endnu engang tak for en god debat.
Venlig hilsen
Bjarne
Kære Bjarne - selv tak! Hilsen Kristian
Hej Kristian, har du en mail, hvor man kan henvende sig privat uden at få selskab af de halsende hunde?
Venlig hilsen
Bjarne
Hej igen, Kristian
Ang. forespørgsel om mail. Hvis du har (og vil kommunikere via den), så send adressen via den webmail, der er på min hjemmeside, http://www.detfrieord.dk
Venlig hilsen
Bjarne
Elsker du Danmark mere end du elsker andre lande? Hvis ja, er det så af uvidenhed/manglende erfaring med andre lande?
Er dit kriterium for at elske et land, at du bor i det? Hvis ja, hvorfor?
Hvad er logikken bag at elske en bestemt stat, frem for en potentielt grænseoverskridende kultur?
Hvordan kan du elske et land, der udadtil bliver repræsenteret af V, K og til dels DF og JP?
Hvordan kan du elske et land, der går i krig på falske forudsætninger?
Hvordan kan du tolerere den intolerance, der gennemsyrer Danmark? (DF står stadig til 20 mandater i meningsmålingerne)
Du spørger, fordi du ikke forstår mit budskab: Jeg elsker Danmark og har en særlig forpligtelse overfor Danmark, fordi det er mit land. Men jeg elsker også andre lande.
Har du tænkt på, hvordan det kan være, at Jesus af kærlighed lod sig korsfæste for alle mennesker, men at han samtidig havde en discipel han holdt særlig af? Sådan kan vi mennesker også tænke. Kærlighed har i virkeligheden ingen grænser.
Det er også min pligt at respektere, at en tysker har det på samme måde med sit land! Derfor mener jeg det er forkert, at et land søger fordele på bekostning af et andet land. For så forbryder man sig imod den naturlige kærlighed og omsorg vi mennesker har for den plet på jorden, hvor vi er anbragt.
Nej, jeg elsker bestemt ikke den danske stat…?! Det er bare en indretning, der skal fungere til alles tilfredshed. I Kirken beder vi for vore politikere, at de må gøre et godt stykke arbejde.
_______________
Du skrev:
“Nej, jeg elsker bestemt ikke den danske stat…?!”
og
“Jeg elsker mit Danmark, …”
_______________
Flippet.
Er det noget med at du elsker en idé, et diffust begreb, du har inde i hovedet, du kalder for Danmark, som dog ikke stemmer overens med den egentlige definition af Danmark? - Siden du elsker “dit” Danmark, og altså ikke Danmark generelt.
Mener du ikke der er forskel på stat og land? Danmark er mange ting, staten er blot en af mange ting, der karakteriserer Danmark. Og ikke nok med det, den er hele tiden i rivende udvikling. Jeg skriver i mit indlæg om nationalisme, at det er forkert at ophøje sit land foran Gud, men når vi begynder at tale om at ophøje selve staten, så er vi ude i de totalitaristiske ideologier. Staten er bare en organisation. Og det er ovenikøbet en organisation, der møder konstant massiv kritik fra en stor del af danskerne.
Hvad, som ikke er grænseoverskridende kultur, er Danmark ud over et politisk defineret land?
Dit spørgsmål er uklart formuleret. Danmark er ikke politisk defineret her og nu, men politik har naturligvis spillet en vigtig rolle hele vejen igennem. Men hvad har Gorm den Gamle med staten af idag at gøre? Danmark er på den ene side enestående og afgrænset geografisk og på den anden side er der ikke noget i Danmark, som ikke er andre steder. Ligesom levende væsener: Hver af os er enestående, men det eneste af os, som ikke også er andre steder er vores sjæl: Vi skifter celler ud hele tiden, og er dermed med i det økologiske kredsløb. Vi deler gener med milliarder af andre individer. Udover sjælen er det kombinationen der er unik.
Nej, mit spørgsmål er ikke uklart formuleret.
Vi er tilbage ved det diffuse begreb, du har inde i hovedet, du kalder for Danmark, som dog ikke stemmer overens med den egentlige definition af Danmark.
Jeg synes, det er farligt at bygge indbildte klippefaste holdninger på et fundament af tro og diffuse begreber. Jeg synes, det er at blande to verdensbilleder sammen - som at prøve at bage en kage med en telefonsamtale som den eneste ingrediens.
Nu bliver jeg nysgerrig efter at høre “den egentlige definition af Danmark”.
Angående “sammenblandingen”: Gud er relevant for alt. Det betyder ikke at jeg gør krav på et guddommeligt program som alle andre skal følge, men jeg ønsker at minde andre om Gud, og så er det op til deres egen samvittighed.
http://www.britannica.com/eb/article-9106173
At kæde din gud ind i diskussionen er, generelt set, ligeså relevant som at blande en opdigtet superiør race fra planeten Styx ind i en debat i folketinget.
For dig, er det måske relevant, men ikke for mig.
Jaja ¥z, nu er det her jo ikke folketinget…
nåmen det med Gud til side - hvad mener du så med:
Vi er tilbage ved det diffuse begreb, du har inde i hovedet, du kalder for Danmark, som dog ikke stemmer overens med den egentlige definition af Danmark.
Hvad er den ‘egentlige’ definition af Danmark? Lad os høre din klippefaste holdning, helt fri for tro og diffuse begreber.
Vi bevæger os selvfølgelig inden for naivrealismen og det materielle, hvilket også er tro. Men så skal det altså også holdes dér. Pointen er at hvis man debatterer et emne, hvor målet er at nå til logiske slutninger, skal man holde sig til ét begrebssæt. Enten elsker man nationen Danmark, eller også elsker man noget andet (en idé, som er ganske subjektiv), og så er det altså ikke Danmark, man elsker. Det er den der med at skille snot fra skæg. Problemet i den her sammenhæng var at den subjektive sandhed søgtes overført til nogle såkaldt objektive materielle principper. Man kan kun tale sammen, hvis man snakker det samme sprog.
Her er linket så igen:
http://www.britannica.com/eb/article-9106173
Enten elsker man nationen Danmark, eller også elsker man noget andet (en idé, som er ganske subjektiv), og så er det altså ikke Danmark, man elsker
Så ‘nationen’ Danmark er ‘objektiv’ mens Kristians ‘idé’ om Danmark er subjektiv…
Ja, undskyld mig. Men jeg forstår det stadigvæk ikke helt - jeg forstår ikke hvorfor ‘Danmark’ i den grad skal gøres til noget objektivt, materielt -og jeg forstår ikke hvorfor det er dubiøst at have et subjektivt ‘kærlighedsforhold’ til ens fædreland.
Det er jo Kristian, der gør opmærksom på at det, han mener med “Danmark” er noget andet og mere følelsesladet end hvad der forstås ved “Danmark” generelt. - Ikke bare noget mere end det, men noget andet end det.
Hvad dette så er aner jeg intet om, for det er en personlig følelse, Kristian har. Måske noget nostalgi, der er baseret på de minder han har fra rejser rundt om i landet - jeg ved det ikke. Hvis det er sådan, det forholder sig, drejer det her sig altså om melankoli og ikke om fædrelandskærlighed.
Danmark, som det er defineret i leksikonopslaget er det, vi fælles kan relatere til og føre en nogenlunde kvalificeret samtale om. Alt andet vil jo kun kunne blive gætværk som mit ovenstående eksempel så fint viser.
Som man også kan se i dit leksikon, er Danmark blandt andet et politisk fællesskab, hvorfor dets ‘medlemmers’ subjektive følelser vist ikke er sagen helt uvedkommende.
Og selvfølgelig kan man også føre en kvalificeret samtale om følelser. Hvorfor må fædrelandskærlighed og melankoli fx. ikke hænge sammen?
Er det fordi fædrelandskærlighed “objektivt set” er lig med grovnationalistisk politik a la Dansk Folkeparti?
Du har på en ret morsom måde foregrebet indvendingen, men jo - jeg synes nu nok du fører lovlig ‘naiv-realistisk’ tale her. Det er næsten helt positivistisk.
Ja, selvfølgelig kan man føre en kvalificeret samtale om følelser. Så skal man bare ikke give følelserne underlige ord som f.eks. lampe, græs, fodboldstøvle eller Danmark.
Sjovt at du skriver sådan taget i betragtning at hele denne diskussion startede med at Kristian citerede et digt af surrealisten Schade.
André Breton ville nok ikke kalde det digt for surrealisme. Så skal vi nok snarere over i noget automatskrift.
Pas på, jeg ved sindssygt meget om surrealisme.
Fædrelandskærlighed tager sit udspring i de samme psykologiske mekanismer der får en abeflok, en ulveflok og en flok fodboldtilhængere fra samme hold til at holde sammen.
Og må jeg samtidig tilføje at det som dansker fornærmer mig dybt hvordan DF misbruger danske nationalsymboler. De brænder det danske flag på helt deres egen måde.