Ydmyghed

Retsfølelsen - også kaldet folkedomstolen - er lige pludselig kommet under angreb, efter i en årrække at have været det tilsyneladende udgangspunkt for retsudviklingen.

I et samfund, der ynder sig at se sig selv som rationelt, er retsfølelsen et godt udtryk for, at det langt fra er tilfældet. Hvad retsfølelsen nærmer går ud på, lader sig nemlig ikke bestemme, andet end at de fleste til enhver tid ønsker hårdere straffe – uanset hvordan straffepraksis i øvrigt er. Ligemeget hvilket land man befinder sig i, vil de fleste mennesker kræve hårdere traffe. På den måde kan man nemlig bilde sig selv og omverdenen ind, at man selv er ren og pletfri.

Indholdet i retsfølelsen lader sig først afsløre, når populistiske politikere fortolker den. Fortolkningen går ud på, at disse politikere forsøger at lugte sig frem til, hvordan de bedst muligt kan indynde sig hos vælgerne på lovbryderes bekostning. ”Rationalet” er naturligvis, at en lovbryder i virkeligheden er fredløs. Underforstået, at når vi ikke gør kort proces med dem, så er det alene fordi vi er så ”civiliserede” – og (selv)gode.

Hvad er så konsekvensen af denne beskidte omgang. Såmænd at samfundet fastholder mennesker i kriminalitet. Men da kriminelle som bekendt er fredløse, og da det er rart at nogle ”skidte” mennesker kan sætte ens egen godhed i perspektiv, er der ingen, der har lyst til at ændre på den sammenhæng.

Hjælper det at komme i fængsel? Nej, det har det aldrig gjort. Tværtimod! Fængslede tænker nemlig ligesom alle andre mennesker. Hvis nogen forsøger at skade dem, opfatter de dem som fjendtligt indstillede. Så fængslede lærer at samfundet er imod dem. De lærer at politiet, retssystemet, fængselsvæsnet og alle de brægende borgere ønsker deres sociale undergang.

Hvordan kommer det konkret til udtryk? Fængselsopholdet slår kontakten med samfundet i stykker. Jobbet ryger sig en tur. Ægteskabet ligeså. Kontakten til børnene forsvinder også nemt. Vennerne vender ryggen til.

Heldigvis er der nye ”venner” i fængslet. De synes også systemet er noget lort. Og de kan en masse gode fiduser. Så noget lærer man trods alt efter en tid i fængslet. I fængslet gælder i øvrigt samme filosofi som i samfundet: Den stærke udnytter den svage. Derfor bliver de svage presset til at stofmisbrug, og skaffer sig på den bekostning en anseelig gæld. Dem der siger fra, tvinges i frivillig isolation, og det er ikke alle, der er ved deres fulde fem efter at have været isoleret fra kontakt med andre mennesker i længere tid. Nogle er det i flere år.

Når man så kommer ud igen, så står man med en pæn gæld – hvis ikke fra narko, så i hvert fald fra sagens omkostninger. Dem betaler sagens taber jo. Det kan handle om 50.000 – 100.000 kr. alt efter om man har udnyttet sin ret til at anke sagen.

Men så gælder det jo bare om at arbejde gælden af. Nix! For efter afsoningen er der fortsat en straffeattest, der sikrer at man ikke kan få et normalt job.

Og så er det, at mange har forstået budskabet: Du er havnet blandt taberne, og du har ikke en chance. For mange, som i forvejen ikke kan meget, er der ikke andet end kriminalitet tilbage.

Lykkeligvis findes der fortsat hæderlige politikere. SF har netop foreslået, at arbejdsgiverne kun bør have lov til at indhente de oplysninger om ansøgerne, som er relevante for det søgte job. »Hvis man gerne vil ansætte en bogholder, bør man kun rekvirere det på straffeattesten, som vedrører økonomisk kriminalitet. Hvis man skal beskæftige sig med børn, gælder det oplysninger om seksuelle krænkelser,« siger SF’s retsordfører Anne Baastrup.

Velmente forsøg på at nedtone det kristne budskab i julen af hensyn til anderledes troende vil kun tjene til at opmuntre højreekstremistiske kræfters reaktion. Det er budskabet fra Kristent-Muslimsk Forum, der i januar blev stiftet på initiativ af blandt andet ærkebiskoppen af Canterbury, dr. Rowan Williams.

I en udtalelse som religion.dk bringer uddrag af i dag, står der videre: “Ethvert ønske om at sekularisere religiøse fester opfatter vi som en offensiv mod såvel kristne som muslimer”.

Jeg har tidligere berørt samme fænomen i min postering “afkristning via afislamisering“.

De kræfter, der ønsker at gennemsekularisere samfundet, rammer ikke kun islam men nok så meget kristendommen, hvilket har langt større betydning.

I går bød i følge DMI på ekstrem ultraviolet (UV) stråling på den sydlige halvkugle.

“Vi har aldrig set noget lignende. Ved skyfri himmel er det beregnede UV-index over 14 omkring ca. 60° syd i Sydatlanten”, siger Niels Larsen, der til daglig er leder af DMI’s program for atmosfæreprocesser.

Et UV-index på 14 ville føre til stort set øjeblikkelig skoldning af blottet hud hos en dansker. WHO anbefaler, at selv folk med hudtype 5 og 6 bærer dækkende tøj og hat ved et UV-index over 10. Hudtype 5 og 6 er typisk i Afrika og Caraibien.

Men det er ikke kun mennesker, der har behov for at dække sig til. Det har også dyr og planter, som derfor bliver udsat for massive skader.

Årsagen til den ekstreme UV-stråling skal findes i det antarktiske ozonhul. Usædvanlig store mængder ozon er blevet nedbrudt over Antarktis i de forløbne tre måneder. Årsagen til nedbrydningen af ozonlaget er menneskeskabte klor- og bromforbindelser i atmosfæren.

Vi er vidne til et massivt fingeraftryk af menneskelig påvirkning af Jordens atmosfære.

Kilde: DMI´s hjemmeside.

1. Han plukker bomuld for herremanden for at brødføde sin familie. Men lønnen rækker ikke til brød. Så “arbejder” han om natten på bomuldsmarken, men bliver opdaget. Herremanden opsøger huset, og konen løber ud og beder om nåde, for barnets skyld. “The nigger stole my cotton!” - BANG. (Film på Hallmark-kanalen)

2. Hendes dreng rejste over havet for at finde arbejde. Han kom aldrig frem, og kom heller ikke tilbage. Havet tog ham og alle de andre i båden. Nu kæmper hun og de andre efterladte mødre for at de resterende unge i landsbyen ikke sætter deres liv på spil. De skaber håb i en håbløs virkelighed. (TV-Avisen den 22. november)

3. De trykker sig alle i hullet, som de styrtede ned i, da soldaterne nærmerede sig landsbyen. Åbningen er nødtørftigt skjult af grene og kvas. En af de gamle ryster stærkt over hele kroppen af rædsel. De klemmer hårdt børnene for munden. En skygge nærmer sig udenfor. Geværet tordner og deres kroppe sprænges. (Filmklip fra Vietnamkrigen)

4. Armene er trætte og gør ondt. Manden bagved rammer ham på ryggen med en kæp, mens han endnu engang øser fra kanoens bund. Han ved ikke hvorfor, han er her, og hvorfor han ikke ser sin mor, far og søskende mere, men han ved at det ikke er et rart sted. (Politiken den 20. november)

5. Hun ved ikke helt, hvad der skal ske, men den gamle sagde, at hun skal gøre som manden siger. Hun sidder på sengen og venter. Han kommer ind - en europæer med en dåse Singha i hånden. Han er solskoldet med studset rødt hår. På den svedige T-shirt er der et rødt-hvidt flag.

6. De klemmer sig tyste sammen i det lille rum, skipperen har bygget bagerst i kahytten. Skibet ruller i søen, og de hører tunge støvler udenfor. Hjerterne overdøver dieselmotoren. De har givet alt på nær deres liv. Luften er tung. Soldaten råber vredt til skipperen, som stammer på ubehjælpsomt tysk. Et møbel bliver trukket væk. (Inspiret af Soya)

7. Bilen bagved kommer tæt, og med ét tumler han og cyklen ud til siden og ned i grøften, hvor han rammer noget hårdt. Det kolde vand risler under ham og fylder hans øre. Varme løber ud af det andet øre og ned af halsen. Oppe på vejen er bilen stoppet. To personer taler vredt. En bildør smækker, og bilen starter. En puslen nærmer sig, og han bliver forsigtigt trukket lidt op. Tre bip fra en mobiltelefon. Lyset går ud.

Den hører man så tit. Altså hvis en fodterapeut klipper negle i egen klinik, så skaber hun værdier, mens hvis hun gør det som ansat på et plejehjem, så forbruger hun værdier. Det er logik for perlehøns!

Kriteriet må så være, at hvis det koster noget for kunden, så har det værdi. Hvis det er gratis, så er det en belastning for samfundet.

Eller har det snarere noget at gøre med “outputtet”? Jeg tænker ikke kun på “fede” biler, popgrupper, smøger, parfumer, frisurer, vinmærker, spil og burgere, men også på udledningen af stoffer, som er persistente, toksiske og bioakkumulerbare som f.eks. hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller, for ikke at tale om hexachlorbutadien, octabromdiphenylether, pentachlorbenzen, polychlorerede napthalener, korte chlorparaffiner og meget andet som vi spiser, drikker, indånder og optager gennem huden, fordi det utilsigtet er kommet ud alle steder i miljøet?

Eller er det i virkeligheden de mere end 100.000 ukendte kemiske stoffer, der indgår i produktionen i det private, uden at man kender de biologiske virkninger af dem, der skaber værdi for samfundet?

Det skulle så lige være fordi, det giver en masse beskæftigelse at rense op, at isolere, at destruere og at forsøge at afhjælpe en uendelig række af negative konsekvenser for menneskers helbred og for flora og fauna? Pudsigt nok måles den private værdiproduktion aldrig i forhold til de ødelæggelser, den medfører.

Eller er det fordi skatteindtægterne kommer fra det private? Som om offentlige ansatte ikke betaler skat. Eller med andre ord, har det kun værdi, hvis der er nogle ejere, der kan fifle med skatten for eksempel ved at lade firmaet bekoste privatforbruget?

Eller er det fordi, en eller anden har ondt i bagdelen over at andre jobber for det fælles bedste, og ikke for private interessers skyld?

Eller er det fordi, man i det offentlige tager sig af lavstatus-opgaver som for eksempel pasning af småbørn, handicappede og ældre, uddannelse af ufaglærte, kriminelle, skat, kontanthjælpsmodtagere o.s.v.?

Hvad har egentlig grundlæggende værdi? Er det ikke at gøre noget for andre eller give noget materielt til andre, som de har behov for? En lærer skaber (forhåbentlig) værdi, uanset om han arbejder i Folkeskolen eller på en privatskole. Værdiforøgelsen er en følge af den konkrete indsats. Det grundlæggende materielle værdiinput kommer ud af jorden i form af mineraler, afgrøder og fangster.

Det har altså samfundsmæssig værdi, uanset om produktionen foregår i offentligt eller privat regi!

Kommunernes socialforvaltninger sjusker med deres sagsbehandling viser en undersøgelse fra Hjørring.

Det er ikke overraskende med det enorme pres, der ligger på kommunerne. Sagsbehandlerne skal betjene en “klientmasse” med voksende problemer, uden at få mere tid til det. Tværtimod vokser kravene. Reglerne kompliceres og ændres. Kommunerne fusionerer og organisationen omlægges. De ansatte flyttes rundt, og får ny administrativ ledelse og ofte ny politisk ledelse.

Samtidig forsømmer beskæftigelsesministeren og integrationsministeren ikke en lejlighed til at klandre de ansatte for de dårlige resultater, og som hovedet på sømmet udtaler statsministeren at lønincitamenter (som allerede er indført) vil medføre god kvalitet - eller sagt på en anden måde: det er de offentligt ansattes skyld at regeringens gyldne illusioner ikke bliver virkelighed.

Følgen er sygemeldinger, personaleflugt, “ildslukning”, manglende kontinuitet i arbejdet - og fejl i sagsbehandlingen. Mens de ansvarlige og deres sympatisører vasker hænder og tørrer problemet af på de forkerte.

14 mennesker blev ramt, da der blev sprøjtet peberspray ud på tilfældige fra en forbikørende bil i september i Canada. Tre måtte en tur på hospitalet. Et af ofrene oplevede det som at blive ramt af en flammekaster. Peberspray har effekt på en afstand af 16 meter.

Politiet i Århus afprøver forsøgsvist peberspray og har fornylig haft held med det. Umiddelbart synes det at være et godt alternativ til skydevåben, som politiet ellers har anvendt usædvanlig meget i år - flere gange med tragiske følger.

Men peberspray er ikke spor harmløs. Forrige søndag var en mand Jasen Drnasin i Toronto på nippet til at afgå ved døden efter at være blevet pacificeret af politiet med en dosis af spraydåsen. Følgen var en alvorlig blodfyldning af hjernen og derefter hjertestop.

Heldigvis bruger det danske politi ikke så skrap en version jf. nedenstående kommentar.

Vi står igen foran en vejrrekord. Efteråret 2006 vil blive det varmeste nogensinde målt i Danmark. Kun hvis vi i den sidste uge får stærk dagsfrost, er rekorden “i fare”, men vejrudsigten siger 7-8 grader.

I følge NASA har vi “et vindue” på 10 år til at afværge de værste følger af den globale opvarmning. De værste følger er, at jorden bliver ubeboelig for en stor del af verdens befolkning.

Men det skal de falske optimister nok forhindre. Det er dem, der til enhver tid vil foretrække lidt ekstraudstyr til bilen fremfor at ofre en smule for andre - herunder de kommende generationer og de sultne og forfulgte i verden.

For nogle få år siden hævdede denne sorte antimiljøklub stadig, at der overhovedet ikke var sket nogen ændring med vejret. Nu hvor ændringen er tydelig for enhver, så søger de højt og lavt efter alternative forklaringer til den herskende, at opvarmningen skyldes forurening. “Sandhedskriteriet” finder de i tegnebogen, mens de affejer den forklaring, der ikke passer dem, som “politisk korrekt”. Et “argument” der kan bruges til enhver lejlighed.

Det er korrekt, at det ikke er endelig bevist, at den globale opvarmning er menneskeskabt. Men der er i det hele taget ikke mange teorier, der er “bevist”. Teorier er noget man enten sandsynliggører - eller modbeviser (falsificerer). Newtons teorier var i århundreder “sandhed”, indtil de blev relativeret. Darwins teorier er også kun - teorier. En teori viser sit værd gennem sin anvendelighed.

Hvis vi ikke NU gør noget radikalt ved vores påvirkning af det globale miljø, så forventer det videnskabelige samfund, at vi og de næste generationer vil blive ramt hårdt. Det er et ansvar, der hviler tungt på vores skuldre, og det er vores miljøminister heldigvis særdeles bevidst om. Hvad der mere konkret vil ske er svært at forudsige, men der kan blandt andet være tale om:

• ørkenspredning
• optøning af enorme tundraområder
• smeltning af store mængder is i polarområderne
• mere nedbør og mere blæst
• lokale miljøsammenbrud
• hævet vandstand i havene og oversvømmelser
• øget vulkansk aktivitet
• ændringer i havstrømmene og som følge heraf
• nedkøling af Vesteuropa

Det sidste kan betyde, at den danske befolkning må se en fremtid i øjnene svarende til det palæstinensiske folk - på flugt fra et land, hvor vi ikke længere kan bo. Så må vi håbe, at verdens befolkninger vil tage pænt imod os.

Først fik de for få år siden kristendommen ind i partiprogrammet. Nu skal det ud igen.

Mon de tog kristendommen ind som led i et ideologisk korstog mod Islam? Men kristendommen er ikke noget man bare bruger til ideologiske formål.

Nu skal kristendommen ud igen, fordi Anders Fogh & Co. vil have luget ud i al den religiøsitet. Det er en illustration af, hvad jeg har skrevet i en tidligere postering: Kampen mod islam er også en kamp imod kristentro. Sekularisering er et skalkeskjul for afkristning.

Bodil Kornbek (leder af Kristendemokraterne) har sagt: “At bryde forbindelsen mellem næstekærlighed og politik er en farlig kurs. Vi mister vores rødder, og hvis vi i Danmark ikke også skal bruge næstekærligheden som udgangspunkt for at lave politik, hvad skal vi så bruge?”

Kristentro kan slet ikke undgå at være inspirere politiske holdninger, men den må aldrig spændes for en politisk vogn. Gud kommer først!

Du føler dig pludselig uoplagt.

Kom du for sent i seng i aftes…næ. Er du mon syg…tja. Du mærker en svag hovedpine. Er der en lugt?

Du kigger ud på gangen og snuser. Jo sørme sidder Inge på sit kontor og pulser på et ligkistesøm. Hun hygger sig, men du vælger at sige, at du har givet nok i dag.

Jeg har også røget engang. Det var dejligt! At mærke røgen kildre ned af luftrøret og helt ud i bronkierne. Udstøde en røgstråle langt ud i rummet. Så glemmer man alt omkring sig. Eller også vælger man at glemme alt omkring sig.

Det er derfor rygerne fortsat forpester vores atmosfære indenfor såvel som udenfor. Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, stoppestedet, cafeen, stationen, og hvor det trods alt stadig er tilladt, kan man jo fortrække. Hensynsfulde ikke-rygere!

Og heldigvis er der nogen til at samle op efter rygerne. For eksempel samle skodder op. Masser af skodder. Og cigaretpakker selvfølgelig. Jeg har faktisk haft sådan et job, da jeg læste. Der var altid et nyt læs skodder at feje op hver morgen. Men det er ikke alle steder fejemanden kommer. Nedenfor min altan i græsset ligger skodderne med få centimeters afstand og “pynter”. Da jeg købte hus for nogle år siden, kom vi også hurtigt på skodarbejde i græsplænen.

Fællesskabet betaler også folk til at grave lunger ud på rygere, forsyne dem med ekstra blodårer, og rette op på de mange andre følgetilstande af deres obsessive fornøjelse. Det er ikke for ingenting, at der er lagt brugerbetaling til sundhedsvæsenet på cigaretterne.

Men rygerne er kun ét eksempel blandt flere på fornøjere, der volder skade på sig selv og andre. Der er også slik- og grillmads-æderne, hvis kultur byder dem at smide emballagen de mest synlige steder, de kan finde. Så kan dem, der er ansat til at rydde op, jo også nemmere finde skidtet.

Er der en sammenhæng mellem at forurene sig selv og forurene omgivelserne?