Cookie- og privatlivspolitikSkabes værdierne i den private sektor? onsdag, 22. nov 2006
Skrevet af Kristian under Occupy,
Den hører man så tit. Altså hvis en fodterapeut klipper negle i egen klinik, så skaber hun værdier, mens hvis hun gør det som ansat på et plejehjem, så forbruger hun værdier. Det er logik for perlehøns!
Kriteriet må så være, at hvis det koster noget for kunden, så har det værdi. Hvis det er gratis, så er det en belastning for samfundet.
Eller har det snarere noget at gøre med “outputtet”? Jeg tænker ikke kun på “fede” biler, popgrupper, smøger, parfumer, frisurer, vinmærker, spil og burgere, men også på udledningen af stoffer, som er persistente, toksiske og bioakkumulerbare som f.eks. hormonforstyrrende stoffer og tungmetaller, for ikke at tale om hexachlorbutadien, octabromdiphenylether, pentachlorbenzen, polychlorerede napthalener, korte chlorparaffiner og meget andet som vi spiser, drikker, indånder og optager gennem huden, fordi det utilsigtet er kommet ud alle steder i miljøet?
Eller er det i virkeligheden de mere end 100.000 ukendte kemiske stoffer, der indgår i produktionen i det private, uden at man kender de biologiske virkninger af dem, der skaber værdi for samfundet?
Det skulle så lige være fordi, det giver en masse beskæftigelse at rense op, at isolere, at destruere og at forsøge at afhjælpe en uendelig række af negative konsekvenser for menneskers helbred og for flora og fauna? Pudsigt nok måles den private værdiproduktion aldrig i forhold til de ødelæggelser, den medfører.
Eller er det fordi skatteindtægterne kommer fra det private? Som om offentlige ansatte ikke betaler skat. Eller med andre ord, har det kun værdi, hvis der er nogle ejere, der kan fifle med skatten for eksempel ved at lade firmaet bekoste privatforbruget?
Eller er det fordi, en eller anden har ondt i bagdelen over at andre jobber for det fælles bedste, og ikke for private interessers skyld?
Eller er det fordi, man i det offentlige tager sig af lavstatus-opgaver som for eksempel pasning af småbørn, handicappede og ældre, uddannelse af ufaglærte, kriminelle, skat, kontanthjælpsmodtagere o.s.v.?
Hvad har egentlig grundlæggende værdi? Er det ikke at gøre noget for andre eller give noget materielt til andre, som de har behov for? En lærer skaber (forhåbentlig) værdi, uanset om han arbejder i Folkeskolen eller på en privatskole. Værdiforøgelsen er en følge af den konkrete indsats. Det grundlæggende materielle værdiinput kommer ud af jorden i form af mineraler, afgrøder og fangster.
Det har altså samfundsmæssig værdi, uanset om produktionen foregår i offentligt eller privat regi!
Kommentarer»
I frivillige handler sker der værdiskabelse. Det som den ene får er mere end hvad han giver og det samme gælder den anden part. Fx er et brød mere værd for mig end de penge jeg giver til bageren. Omvendt er pengene mere værd for bageren end brødet. Altså har man ved handlen skabt værdi.
En af problemerne med planøkonomi, er at uden prissystemet, kan man ikke vide om det man producerer er mere eller mindre værd end de ressourcer man bruger på det. Fx brugte man i Sovjet unionen brød til at fodre dyr med. Der findes mere groteske eksempler end det, men det var hvad jeg først kom i tanke om.
Altså, siden at det offentlige er baseret på tvang i stedet for fri prisdannelse, kan man således nemt komme til at bruge mere værdi end man skaber - altså værdi destruktion.
For lang tid siden var det udbredt at bruge arbejdsværdi teori. Simpelt forklaret at værdien af et produkt var et resultat af hvor meget arbejde der var lagt i det. Så lad os fx sige at en person skal have gravet et hul i jorden fordi der skal bygges et hus. Hvis man brugte 5 timer på at grave med en spiseske ville det være lige så meget værd som hvis man brugte 5 timer på at grave med en gravko. Fordi der er lagt lige meget værdi i det. Eller hvis man kommer til at grave det forkerte sted, er det ligeså meget værd som hvis man gravede det rigtige sted. Det burde være åbentlyst forkert.
I stedet arbejder mange økonomer i dag med en subjektiv værdi teori. Den går ud på at værdien af noget varierer fra person til person. Fx: et af mine familiebilleder er nok mere værd for mig end for en fremmed. Hvis jeg godt kan lide fisk, er en fisk nok mere værd for mig end en person der er vegetar. Det centrale er at værdien er forskellig fra person til person.
Tak for din redegørelse. Jeg hælder også til den subjektive teori, og det er derfor jeg mener, at fx negleklipning har samme værdi uanset om den udføres i privat eller offentlig regi. At markedsmekanismen er en effektiv måde at distribuere værdier på, mener jeg også, men det udelukker ikke at der skabes en masse værdi udenfor markedet.
Der skabes også en masse dårligdomme i det offentlige. Fx ulandsstøtte til diktatorer, folkedrab, håndhævelse af forbud mod offerløse forbrydelser (fx besiddelse af alkohol (USA under spiritusforbudet), bibler (Sovjet, div. muslimske lande i dag), narkotika(de fleste lande i dag)) mm.
Man kan heller ikke vide om den evt. positive værdi en offentlig ydelse står mål med de omkostninger de har. Fx er Den Sorte Diamant flot (synes nogle - ikke alle), og mange mennesker har sikkert glæde af det, men måske er det ikke omkostningerne værd.
For at tage dit eksempel med negleklipning. Nogle vil måske gerne betale for negleklipning, men andre synes at det er for dyrt, eller er slet ikke interesserede, eller vil hellere købe negleklipning et andet sted fra.
Fx bruger det offentlige nogle af de penge det har konfiskeret og bruger på kunst. Men de bruger ikke pengene på det som de enkelte afgifts- og skattebetalere selv ville have brugt dem på. Måske ville de bruge penge på noget andet kunst, eller på noget helt andet. Fx en behandling på et privat hospital for et familiemedlem med kræft der er på venteliste i det offentlige. Et familiemedlem der bliver holdt i live ville det ikke være svært at forestille sig, at en person ville sætte mere pris på end noget kunst.
Begreber som “det fælles bedste” - hvem skal vurdere hvad det er? Hvem har den moralske ret til at sige at det er for det fælles bedste at tage folks penge for at bruge dem på fx kunst?
Ang. offentligt ansatte der også betaler skat, så svarer det jo bare til at det offentlige kunne have udbetalt færre penge i løn. Det er rent teknisk at offentligt ansatte betaler indkomstskat. Nogle penge bliver flyttet fra en offentlig kasse til en anden.
Så du begrænser med andre ord din refleksion af paradigmet om at værdi alene skabes i det private - og ikke i det offentlige. Hvilket er en ren ideologisk betragtning, hvis eneste “gavn” er, at den splitter den danske befolkning ved sin nedvurdering af de offentligt ansatte.
Dine første to afsnit er jeg ganske enig med dig i, og de har i og for sig heller ikke noget med min postering at gøre. Det handler jo ikke om, hvilken sektor der er “den bedste”, men om den falske tankegang om, at værdiskabelse kun sker på grundlag af privat ejendomsret.
Ideologismen kommer ikke mindst til udtryk i brugen af et begreb som konfiskation. Jeg er meget godt bekendt med udgangspunktet og implikationerne af dette begreb. For mig er det mere konfiskation når talrige monopoler og monopollignende selskaber tager en urealistisk pris og bruger overskuddet til alle mulige illegitime formål. Hvorimod den statslige såkaldte “konfiskation” sker på grundlag af demokrati, hvilket du måske ikke bryder dig om..? D.v.s. hvis en kommunalbestyrelse indkøber noget så vederstyggeligt som kunst (gys?!), så står de altså til ansvar ikke kun for egne vælgere, men også for demokratisk besluttede love. Meget bedre kan det vel ikke blive?
Som sagt er et af problemerne at man i det offentlige ikke kan vide om det man outputtet er mere eller mindre værd end inputtet. Jo, en del af outputtet er da værdifuldt. Men hvordan kan man vide om output’et er mere værd end input’et - at det er netto-værdiskabende?
Staten er pr. definition et monopol. Hvis du er så meget imod monopoler, hvorfor så tilbede staten?
Hvis skatteopkrævning ikke er konfiskering hvad er det så? Skatteindbetaling er ikke frivillig.
Desværre, dine ideologiske briller har fordummet dig, så du ikke er i stand til at læse og forstå en tekst, hvilket betyder, at diskussionen desværre går i stå…