Slut med ungdomshuset

Uanset hvad man kan sige til ungdomshusets forsvar, så er aftenens begivenheder en påmindelse om at retsstaten er den dyreste diamant i et demokratisk samfund.
Ungdomshusets brugere har nu mistet enhver legitimitet ved at lade dette vanvid udfolde sig i gaderne. Hvis der bare er lidt solidaritet i dem i forhold til deres uskyldige naboer, så må de se at forlade stedet, og bruge kræfterne på at bygge noget ordentligt op i stedet - hvis de gider (jeg tvivler).

16.12.2006. at 21:54
Kunne løsningen på Nørrebro ikke være at fonden til Jagtvej 69 gav pengene til de unge så de kunne købe og indrette deres eget hus med egen økonomi?
De kunne jo få det ultimatum at al hærværk som de udførte indtil videre ville blive taget af pengene så de dermed fik mindre.
Et spørgsmål til de unge ”hvad syntes I om at Dem der støtter jer bliver ramt på deres pengepung” mon støtten vil fortsætte.
16.12.2006. at 23:47
Måske. Ved at give de unge ansvar, lægger man gift for dem i blandt dem, der idylliserer den voldelige konfrontation. Problemet med dit forslag er bare, at det i praksis nok er umuligt at administrere kollektiv konsekvens (straf) af individuelle handlinger.