Ydmyghed

Der er nu en blogsamling på Blogbot under navnet kristentro.

Her er der plads til blogs, der skrevet af kristne, og som helt eller delvist handler om den kristne tro.

Formålet er at synliggøre kristne bloggere - for hinanden og for andre, og forhåbentlig åbne for nye frugtbare dialoger.

Der er aktuelt tilmeldt 26 blogs. Hvis du ønsker at blive optaget på listen, kender en blog du kan anbefale, eller gerne vil fjernes fra listen, så giv mig venligst besked.

Professor Nyborg har ved hjælp af den skarpeste videnskab bevist, at ikke kun kvinder og sydlændinge men også kristne er dummere end normale mennesker (som professor Nyborg).

Og sjovt nok gør vi ortodokse kristne ligefrem en dyd af nødvendigheden, idet Kirken kanoniserer “kristne dårer” som helgener. Her kan du læse om et eksempel:

Xenia var en ung kvinde i Skt. Petersborg. Hun blev gift med en oberst, som efter nogle år døde af sin alkoholisme. Kort efter hans død begyndte hun at forære væk af familieformuen i lydighed mod Kristi lære: “Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlene. Og kom så og følg mig!”

For at forhindre Xenia i at give alt væk, søgte hendes slægninge at få hende erklæret sindsyg, men lægen måtte konstatere, at hun absolut var ved sine fulde fem.

Da hun havde foræret alt bort, forsvandt hun nogle år, og gik rundt som en af Ruslands mange pilgrimme fra helligsted til helligsted mens hun bad Jesusbønnen. Under denne mangeårige rejse blev Xenia “Kristusdåre”. Da hun atter vendte tilbage til Skt. Petersborg, var hun klædt i pjalterne af sin afdøde mands militæruniform, og hun svarede kun på hans navn - ikke på sit eget.

Hendes hjem i Skt. Petersborg blev Smolensk kirkegården, hvor hun sov året rundt, og senere blev begravet.

Xenia blev kendt og opsøgt for sine evner til at fortælle folk, hvad de skulle gøre og hvad de kunne forvente. Nogle gange gav hendes svar mest mening i lyset af senere begivenheder. Hun tiggede ikke, og de penge hun fik lod hun gå videre til andre.

Efter at hun i en alder af 71 døde, blev hendes gravsted et mål for pilgrimme og var det i høj grad i sovjettiden, selv om myndighederne lukkede det lille kapel ved hendes grav. I 1988 blev hun kanoniseret og kapellet genåbnet, som et tegn på at myndighederne fra nu af indstillede krigen mod troen.

Kristusdårernes særlige opgave er, at leve Jesu ord ud på den hårde måde: som Han selv levede - til modsigelse for denne verdens “visdom”.

Kilde: Jim Forest, Praing with Icons

Der går et spøgelse gennem verden! Forener eder mod kristendommen!

Sådan kunne et ateistisk manifest lyde. En bølge er på vej af ateister, der har fået nok: Nu vil de ikke længere høre på religiøst sludder. Efter 25 års nyreligiøs fremgang, svinger pendulet tilsyneladende om til de bevidst gudløse. Altsammen i øvrigt forudsagt i Bibelen.

Men det er ikke kun en “bevidstgørelse”. Et korstog synes under opsejling - eller futtog er måske en mere passende betegnelse, da det er selve korset man ønsker at bekæmpe. Og futil synes kampagnen at være, for den hviler (ikke overraskende) på et almindeligt ukendskab til kristentroen.

Det er ikke overraskende, fordi ateister skulle være dummere end kristne. Nej, tværtimod - det er jo videnskabelig bevist at det forholder sig omvendt. Ateister skulle have ekstra 5 IQ points, og så burde enhver diskussion jo forstumme.

Det ikke-overraskende hænger sammen med, at har man som udgangspunkt, at kristentro er nonsens, så har man også på forhånd afskåret sig fra at leve sig ind i og forstå gudstro.

Ateister siger, at de ikke vil indrette sig efter religion. Udsagn begrundet i religion anser de ikke for legitime.

Det store interessante spørgsmål er, hvordan vil ateister afskære religiøse synspunkter? Der er vel kun to måder: enten at “omvende” troende til ateismen, eller at afskære troende fra demokratisk indflydelse.

Det er meget usandsynligt, at det kan lykkes at bortvende troende fra Gud. Kristentroen har gennem århundreder udvist en enorm styrke. De første tre århundreder blev kristne massivt forfulgt, og alligevel voksede deres antal hurtigt. De sidste hundrede års materielle fremgang og videnskabstro har til en vis grad fortrængt kristentro, men den er fortsat stærk. Og så man jo huske at kristne efter sigende er dumme - ateisternes argumenter vil simpelthen være spildt ulejlighed.

Den anden mulighed er, at forbyde kristne ytringer i den offentlige debat. Da kristne ytringer ofte ikke refererer direkte til kristentro, vil det være nødvendigt at censurere på grundlag af formodede motiver. Det vil også være slut med partier, der udtrykkeligt baserer sig på kristne værdier.

Den ateistiske kampagne kræver lige så meget respekt, som enhver anden lovlig aktivitet - men den er futil. Den kan måske få nogen få til at dukke hovedet, men den vil ikke lykkes. Hvis vi skal bevare et pluralistisk demokratisk samfund, så må ateisterne acceptere at dele samfund med kristne, og finde sig i vores åbenbart forargelige tro - som i den sidste ende er håbet om også deres sjæles frelse.

Jeg har spejdet efter skarpe reaktioner på politik.blogbot, men der (så vidt jeg kan se i overskrifterne) ikke nogen, der har følt sig kaldet til at kommentere denne meget bekymrende ghettoudvikling ved Malmø.

Flere boligområder i Malmø er i følge  Morgenavisen Jyllands-Posten ved at udvikle sig til regulære danskerghettoer. Byens godt 8.000 danske statsborgere vælger at slå sig ned i kvarterer, der er befolket af danskere i forvejen. I Malmø-bydelen Hyllie forventes danskerne at komme til at udgøre tre fjerdedele i et område med 7.000 boliger, forudser Øresundsinstituttet i en analyse.

Vi bør vel have styr på egne rækker, inden vi klandrer “de fremmede” for at klumpe sig sammen i pindsvinestilling?

Men det er nok for pinligt, når virkeligheden modsiger ideologien.

Sådan lyder det blandt andet i saligprisningerne i det Nye Testamente.

Og det bekræftes netop af Helmuth Nyborg, en professor hvis livsopgave har været at udpege de “dumme” grupper i befokningen.

- Min hypotese er, at mennesker med lav intelligens i højere grad bliver tiltrukket af religioner, mens mennesker med høj intelligens er mere skeptiske, siger den 70-årige Nyborg i følge dr.dk.

Blandt de dumme finder vi for eksempel Albert Einstein, der som bekendt ikke troede på at Gud kaster med terninger (fordi Han er almægtig).

En anden dum var Sokrates, der bemærkede at menneskelig “klogskab” ikke dækker over megen viden.

Kriminalitet kan skyldes for eksempel kedsomhed og rastløshed, ønske om at opnå højere status, ønske om at trodse de almindelige normer og manglende evne til at finde bedre veje.

Det kan igen hænge sammen med at den unge

• er udenfor foreningsliv og arbejdsliv
• søger en modkultur
• ikke kan gå legitime veje for at blive respekteret og få del i ”goderne”
• ikke taler godt dansk
• kan være traumatiseret af forhold i sin opvækst (for eksempel bomber, flugt, misbrug og overgreb)

Et godt integrationsarbejde hviler på

• God kommunikation og dialog
• Åbne muligheder hvor der er barrierer i forhold til at deltage aktivt i samfundet
• Lighed for loven

Jeg tror, det er vigtigst af alt at få fat i den unge, og tale med ham om hans liv og fremtidsmuligheder. Det skal ske med engagement. Hvis den unge ikke har det godt, skal man arbejde for, at han kan få det bedre – enten med terapi eller med gode og sjove fritidstilbud og socialpædagogiske tilbud. Unge kan lide at diskutere, også det kan bruges til læring.

Der skal arbejdes mere med at styrke danskkundskaberne. Ikke med et ideologisk udgangpunkt, men med et fagligt udgangspunkt afpasset efter de unges behov.

Rigtig mange af de kriminelle unge er røget ud af en normal skoleklasse som 12-13-årige. Dermed har de mistet kontakten med almindelige unge, og bliver i stedet sat sammen med unge, som har de samme problemer som dem selv. I stedet for at spejle sig i nogen, der forsøger at klare sig på normal vis, prøver de nu at spejle sig i nogen, der er sat udenfor. Det kan jo kun gå galt! De unge skal ind i almindelige sociale sammenhænge. Og de skal selvfølgelig have mulighed for at indhente den skolegang, der er gået glip af.

Den unge skal anerkendes for sin baggrund. Han er ikke en ”skævert”, fordi han ikke er dansker. Unges beretninger om forskelsbehandling skal altid tages alvorligt, uanset om de skyldes faktisk negativ behandling eller skyldes misforståelser og mindreværd. Problemer peger på udviklingsmuligheder.

Det hjælper alt sammen ikke meget, hvis de voksne, der påvirker den unges liv, laver et dårligt stykke arbejde, der efterlader den unge i et endnu større kaos. Kvalificeret kritik af Ungdomssanktionen (et toårigt forløb til domfældte unge) påpeger, at man blander straf og socialpædagogik på en måde, så ingen af delene virker, og at man ikke formår at formulere de grundlæggende planer, som skal styre forløbet.

Dette indlæg er en fortsættelse af et tidligere indlæg.

Hvorfor er der så mange løgne i pressen? Der er to hovedårsager. Den ene er penge - aviser er en vare, så derfor skriver man det, man tror, folk gerne vil læse. Den anden er dumhed - journalister skal skrive om alt muligt og har kun lidt tid til det. Hvis man tror, det projekt kan lykkes, så må man være dum.

I dag har jeg været til en superspændende høring i Folketinget om ungdomskriminalitet. Der blev i løbet af fire korte timer fremlagt en mængde interessante informationer og vurderinger fra forskere, praktikere, politikere og fra adskillige af deltagerne.

Men hvad nøjes pressen med at fremlægge? Selvfølgelig budskabet: “Der er brug for meget skrappere indgreb over for unge udlændinge, der terroriserer unge med sms’er og vold.” Sådan!

Politimanden, der er ophav til citatet, sagde også (og gentog det flere gange), at gruppen af meget problematiske kriminelle unge med anden etnisk baggrund i København er på under 200.

Hvad blev der ellers sagt, som også kunne have været en spændende overskrift:

• Gruppen af lovlydige unge vokser
• 9 ud af 10 straffelovsovertrædelser anmeldes ikke
• at droppe ud af sin folkeskoleklasse er den faktor, der bedst forklarer kriminalitet
• det stigende antal domfældelser hænger sammen med strafskærpelser
• i Sverige ham man netop indført en straffereform, efter mange års grundigt forarbejde, der bryder radikalt med fængselstænkning
• der mangler i Danmark et seriøst bud på struktureret socialpædagogisk behandling af ungdomskriminelle
• der er sket en tredobling af antallet af sikrede pladser på 10 år og en næsten tilsvarende stigning i længden af opholdet i sikrede pladser
• unge med misbrug eller psykiske traumer har sværest ved at komme væk fra kriminalitet, og institutionerne har ikke et systematiseret tilbud til disse grupper
• Ungdomssanktionen (en toårig behandling som alternativ til straf) virker elendigt, og de involverede instanser kan ikke finde ud af at arbejde sammen
• den socialpædagogiske indsats ødelægges af kassetænkning i det offentlige
• de unge kriminelle har næsten alle haft en opvækst med omsorgssvigt - uanset om de har dansk eller udenlandsk baggrund
• der er et kæmpe behov for tidlig indsats barndommen i herunder tidlige anbringelser
• store institutioner og fængsler understøtter banditkultur
• ungdomskontrakter virker godt, men brud sanktioneres tilsyneladende ikke
• det har god effekt at støtte de unges dårligt fungerende familier, som ofte ikke kan finde ud af noget som helst
• det er 1. generations indvandrerunge, som laver den grove kriminalitet - ikke efterkommere
• der foregår grænseoverskridende indgreb overfor de unge på socialpædagogiske opholdssteder, i modsætning til fængslerne hvor arbejdet er detailreguleret

Og så blev der sagt: Det er skolegang og kærlighed der er afgørende!

Et godt integrationsarbejde bør hvile på

• God kommunikation og dialog
• Åbne muligheder hvor der er barrierer i forhold til at deltage aktivt i samfundet
• Lighed for loven

I saligprisningerne fortæller Jesus blandt andet, at vi skal være sagtmodige, retfærdige, barmhjertige og skabe fred. Apostlen Peter siger: ”Lad ikke frygten for de andre skræmme jer eller forfærde jer” (1 Peter 3,14) og umiddelbart før siger han, at kristne skal være et godt eksempel for hinanden og for andre. Buddet om næstekærlighed peger på, at vores kærlighed har konkrete andre mennesker som sit mål.

”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig” (Matt. 25,40). Det forstår jeg som en opfordring til at være kærlig over for dem, som vi ikke umiddelbart ”skylder” kærlighed – altså også dem, der kommer til Danmark som fremmede.

Man kan sige, at alt dette alene har frelse for øje. Men det bør vel gælde alt, hvad der kalder sig kristent. Menneskelig næstekærlighed er med til at åbne vejen til Gud. Det gode eksempel smitter og skaber positive relationer.

God kommunikation og dialog modvirker uvidenhed og misforståelser om ”de andre”. Det skal give nydanskere de bedste muligheder for at forstå, hvordan samfundet hænger sammen, og det skal åbne for samarbejde, der hvor der opstår problemer. Det kan for eksempel være i forbindelse med forældresamarbejdet, på hospitaler, på arbejdspladsen o.s.v. Det kan også være i forbindelse med integrationsråd og bestyrelsesdeltagelse.

Åbne muligheder, hvor der er barrierer, består dels i at identificere eksempler på systematisk diskrimination, dels at finde typiske svagheder hos indvandrere i forhold til krav i samfundet. Det første handler for eksempel om at åbne flere arbejdspladser for lærlinge med indvandrerbaggrund. Det andet vedrører for eksempel de unges almendannelse og mestring af det danske sprog. Positiv særbehandling er ikke et godt middel, da det skaber modvilje.

Lighed for loven betyder at anden etnisk baggrund ikke bør tillægges hverken positiv eller negativ betydning, i regeldannelsen og når offentlige myndigheder anvender love og regler. Det betyder, at vi bør være tilbageholdende med at stemple kulturelle praksisser som problematiske, hvis de i øvrigt ikke strider imod loven. Vi bør også være afholde os fra at kulturalisere negativ adfærd, som retssystemet i forvejen har til opgave at tage sig af.

Dette indlæg er en fortsættelse af et tidligere, og der følger endnu en fortsættelse.

Det har vakt stor opstandelse selv i Kristeligt Dagblad, at biskoppen på Lolland Falster Sten Skovgaard ikke offentligt har afsværget dommedag. Men det er klart, hvis man tror på Jesus Kristus, tror på Bibelen, hvis man bekender den kristne tro, så tror man også på dommedag.

“Og (Han) skal komme igen for at dømme levende og døde”, som det hedder i trosbekendelsen. Det ligner et mareridt for enhver, der bekender sig til biler, karriere og andre afguder. Men det er faktisk den mest glædelige begivenhed efter genopstandelsen!

Jesus Kristus kommer igen for at genoprette Guds Rige. Som kristne tror vi på den genoprettelse, og vi manifesterer det med tro og håb og kærlighed.

Den gamle munk Amfilochios sagde til den senere Biskop Kalistos (Ware): “Ved du at Gud gav os endnu et bud: elsk træerne.” Munken troede på, at den der ikke elsker træerne, elsker heller ikke Gud.

“Når du planter et træ, planter du håb, du planter fred, du planter kærlighed, og du vil få Guds velsignelse.” Som mennesker har vi fået rådighed over det jordiske skaberværk. Som kristne har vi til opgave at beskytte det og elske det.

Sten Skovgaard citerer Kaj Munk, der siger i sin prædiken til anden søndag i advent i 1941: “For 15-16 år siden stod jeg en perlende sommermorgen i min have, aldeles fortabt i livets dejlighed. Da hørte jeg på en gang en underlig tone i luften, og jeg tænkte: Det skulle dog vel aldrig være Herren, der kommer igen. Det viste sig nu senere hen, at redningsbåden ved havet holdt øvelse, og det var en raket, der var fyret af. Men jeg hverken lo ad mig selv eller skammede mig. Jeg havde fået noget at vide om mig selv, jeg var glad for. Og aldrig vil jeg glemme den følelse af lykke, der greb mig ved muligheden for, at det kunne være Ham selv. Skønnere synes jeg ikke den skønne sommermorgen kunne krones.”

Hvad er der ved at ske med den offentlige debat? Efter at Fogh-regeringen er kommet til, er dialogen ophørt, og erstattet af aggressive udfald mod “smagsdommerne, de politisk korrekte, de socialistiske levn, den gode tone, naivisterne” o.s.v.

I stedet for samtale har regeringen formået at få debatten et godt stykke op ad konflikttrappen, så man nu fra regeringens side efterhånden sigter mere mod at fjerne argumenternes ophav end at imødegå dem med saglige modargumenter.

Meget godt illustreret ved dagens hysteri omkring Danmarks Radio, som har formastet sig til at bringe en dokumentar, der kritiserer regeringen. Det skulle de aldrig have gjort (og det gør DR nok heller ikke en gang til, hvis DR da ellers ønsker at overleve).

Foghs forventelige reaktion er at underminere DR´s troværdighed, og Pia K´s forventlige reaktion er at sætte spørgsmålstegn ved DR´s eksistens. Regeringen tåler kun ja-sigere omkring sig. Ja-sigerne kan så få al den ytringsfrihed, de begærer.

Helt i tråd med at Fogh nægter at gå i dialog med Helle Thorning, fordi han angiveligt ikke kan tage socialdemokraterne alvorligt. Der er efterhånden mange eksempler på det samme, og det kalder ikke ligefrem på respekt.

Mon ikke det er på tide, at regeringen får et effektivt svar: Vi vil bevare et fair demokrati, som tjener hele befolkningens interesser. Vi ønsker ikke et spytslikkersystem, hvor journalister, embedsmænd og forskere skal frygte for deres levebrød, hvis de siger de “høje” herrer imod. Nu må det stoppe!