Ydmyghed

I reglen er politifolk retskafne pæne mennesker. Men engang i mellem kan de jo godt blive lidt trætte af alle de der forbandede “aber, perkere, flippere og kværulanter”. Og når man bliver sur - ja så kan man få lyst til at slå. Det er bare menneskeligt!

Nogle mennesker kan nøjes med at slå i puder, men politiets arbejde er så stressende, at det må være dem vel forundt at banke løs på tilfældige mennesker bare en gang i mellem.

Nej, selvfølgelig holder man sig langt væk fra slipseklædte bedsteborgere, men hvis man er en dreng på 17 år og tilfældigvis krydser Kultorvet en mørk aften, og pludselig bliver forfulgt af en sort bil, ja så der et bedre at lægge sig fladt ned og lade sig køre over, for ellers er det ikke godt at vide, hvad der venter en..:

Slagene fra de tres knipler hagler ned over den skræmte 17-årige, som skriger af smerte.

Han bliver slæbt hen mod bilen, imens de slår på ham igen og igen. De fortsætter med at slå på ham, imens de skubber ham ind i bilen. Det er ikke markeringer, de slår virkelig slår igennem.

Det er en skam, at det blev set. For ellers kunne det jo lige så godt aldrig være sket. Hvem tror på en 17-årig dreng? Vidnerne troede det var et rockeroverfald.

Det var det også.

“Hackere er efter alt at dømme i weekendens løb trængt ind på Nyhedsavisens servere. Her har de fundet navn og mail-adresse på mindst én anonym blogger og har ændret i vedkommendes profil på siden. Desuden har de som kommentar til et af bloggerens indlæg skrevet vedkommendes navn og flere personfølsomme data, så alle brugere af blogsene har kunnet se oplysningerne.

Bloggeren skriver typisk kritiske blogs om samfundssager, blandt andet om Dansk Folkeparti. De indlæg er flere gange blevet slettet af hackerne.”

Kilde www.pol.dk

Overraskende?

21 Søndag i aften på DR1 afslører, hvordan fire svinetransporter fra Sydsjælland til Rusland var 127 timer undervejs - uden at svinene en eneste kom ud og fik et hvil, sådan som reglerne siger, at de skal.

Bag transporten står Dansk Landbrugs eget transportselskab, SPF.

Ledelsen for SPF skulle have lov at tage samme tur selv - så kunne de lære det!

Hvorfor er det lige, at verden står på den anden ende på grund af isbjørneungen Knut, mens der holdes lav profil omkring systematisk mishandling af svin? Er det mon noget med at der står penge og arbejdspladser på spil?

Gud valgte Jomfru Maria - Jomfru Maria valgte Gud.

Gud sendte Ærkeenglen Gabriel til Jomfru Maria for at fortælle hende, at Gud ville sende sin Søn, at Han ville blive kød ved at lade sig føde af Jomfru Maria. Hun svarede: Se, Jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!

Glæd dig, i hemmeligt råd du indvies
glæd dig, på hvad som bør tavshed tror du.

Glæd dig, du er Kristi miraklers begyndelse
glæd dig, for i dig har hans lære sit hovedpunkt.

Glæd dig, stige op til himmerig, hvor af Gud er stegen ned,
glæd dig, bro, hvor de af jorden kommer til himmerige hen.

Glæd dig, du som hos engle står i ry som et under,
glæd dig, du som får djævle til at kny sig af vunder.

Glæd dig, for lys du føder usigeligt,
glæd dig, hvad viis, slet ingen fortæller du.

Glæd dig, du overgår kloge i kundskab,
glæd dig, du oplyser troendes tanker.

Glæd dig, brud uden brudgom.

(Fra Glædens Hilsninger til Guds Føderske omsat til dansk af Munk Fotius)

Sidste år forsvandt Saeds søn Sargon. Nogle timer efter ringede telefonen, og én som præsenterede sig som Muhammeds Arme krævede 400.000 dollars øjeblikkeligt for at slippe sønnen levende.

Det var ikke penge Saed på nogen måde kunne fremskaffe, men han solgte hvad han kunne og afleverede 30.000 dollars. Heldigvis frigav kidnapperne sønnen.

Jeg er personligt bekendt med et andet tilfælde, hvor den kidnappede var husfaderen. Familien skaffede en del af pengene, men den kidnappede blev dræbt.

Det går ud over alle i Irak, men kristne står særligt for skud. Ekstremistiske muslimer gør nemlig et stort nummer ud af, at besættelsen af Irak er et kristent korstog. Og det bekræftes desværre af folk som for eksempel Søren Krarup herhjemme.

Det første tilfælde ovenfor gjaldt en kristen familie - det andet end muslimsk. I Irak er der ikke lov og orden, og kriminelle og militser har derfor frit spil, og udnytter det til den værst tænkelige udnyttelse og mishandling af tilfældige medborgere.

Det betyder, at 1/3 af befolkningen efterhånden er på flugt i internt eller eksternt eksil. Det betyder også at en generation af børn og unge bliver ødelagt af angst, traumer, sult og manglende skolegang.

Samme aften som Saed fik sin søn tilbage, gik han i gang med at planlægge familiens flugt. Målet blev Södertälje i Sverige, hvor mange kristne irakere er søgt til. Han solgte alle familiens besiddelser, hvilket var nok til at kunne bringe hele familien helskindet frem til Sverige. Hvem ville ikke have gjort det samme? Familiens levestandard er faldet betragteligt, og de har nu kun få kvadratmeter til rådighed, hvor de før boede i et stort hus - men de lever, er i sikkehed og de har hinanden.

På fem år er antallet af irakere i Södertälje vokset fra 750 til 5300.

Kilde: Metro. Jeg har tidligere skrevet om samme emne.

De sidste par år er det blevet rigtigt populært med de store firhjulstrækkere. Hvis man køber dem på gule plader, slipper man for det meste af den skat andre betaler. Til gengæld er der så ekstra penge til at svine med benzinen - de kører kun få kilometer på literen.

Det attraktive ved bilerne er jo musklerne. Det er rigtige mandebiler, og mænd kan lide at imponere. Konerne kan nu også lide dem på grund af sikkerheden. Bilernes store vægt sørger for, at det er de andre bilister, det går ud over, hvis uheldet er ude. Og faktisk går det galt. De store biler er indblandet i en uforholdsmæssigt mange trafikulykker.

Nu tager de konservative initiativ til at stoppe galskaben. Bilafgifterne skal lægges om, så miljørigtige benzinbesparende biler slipper billigere i skat, mens de store benzinslugere for lov at betale i forhold til hvor meget de sviner. Forhåbentlig da.

Hr. Møller er ikke en mand man spøger med. Hvis andre skulle have glemt det, så husker man det på Berlingske Tidende, som fik en ordentlig endefuld, da man afslørede A.P. Møllers værnemagerfortid:

“Riffelsyndikatet modtog i retsopgøret efter besættelsen en kendelse for værnemageri med krav om at tilbagebetale et beløb svarende til i dag over 90 millioner kroner af dets fortjenester på handel med tyskerne. Men fabrikken slap for yderligere straf, selvom en dansk myndighedsrapport omtalte Riffelsyndikatets handlinger som »landsforræderi«, og selvom den konservative politiker Christmas Møller under et ministermøde tidligt under besættelsen brugte samme ord.

Da Berlingske Tidende skrev artiklerne om Riffelsyndikatet, gav det stærke reaktioner. Ikke mindst fordi det kom frem, at afdøde skibsreder A.P. Møller var fabrikkens største aktionær med cirka en tredjedel af aktierne.

»Der er meget stærke følelser på spil. Se bare, hvordan Mærsk Mc-Kinney Møller handlede, selvom dokumentationen om DISA var uigendrivelig,« siger professor ved Handelshøjskolen i København, Ole Lange, med henvisning til, at Mærsk Mc-Kinney Møller kort tid efter artikelserien solgte sine aktier i Det Berlingske Officin.”

Ytringsfrihed…?!

Kilde: Berlingske Tidende.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen hjalp i 2003 A.P. Møller Mærsk til at få refunderet et ukendt momsbeløb, da han besøgte den daværende mexicanske præsident, Vicente Fox, skriver Ritzau i følge dr.dk. Det fremgår af et takkebrev fra rederikoncernen, som epn.dk har fået aktindsigt i.

Mon ikke er Hr. Møller er godt tilfreds med sin ydmyge tjener Anders Fogh?

“Mange vil gerne fastholde flygtninge og indvandrere i offerrollen. Men får de et arbejde, kan de med ganske små indtægter købe en andelslejlighed og ejerlejlighed,” sagde Eyvind Vesselbo (V) i Information 11. maj 2005.

En tommelfingerregel er, at familien mindst skal have en bruttoindtægt på 40% af den samlede gæld, når den køber bolig.

Hr. og Fru (fra de varme lande) ønsker at købe lejlighed i et boligkvarter med mange danskere. De har to børn og tre værelser i Brønshøj ved København.

Hr. får et job til 20.000 kr. om måneden. Fru er ikke berettiget til kontanthjælp, da hun nu er forsørget af sin mand.

20.000 kr. om måneden svarer til 240.000 kr. om året. De bør dermed højst få sig en gæld på 600.000 kr. De kigger i www.boliga.dk, og finder, at der udbydes 5 lejligheder til den pris i hovedstadsområdet. Alle 1-værelses - den største er 35 m2.

Fru finder også et job ved kassen i Fakta til 15.000 kr. om måneden. Nu er deres årlige bruttoindtægt 420.000 kr., og de kan tillade sig en gæld på op til 1.050.000 kr. De kigger igen og finder, at der udbydes 188 boliger til under den pris i hovedstadsområdet - alle er mindre end 50 m2 på nær én på 53 m2.

Den største har en nettohusleje på 6.223 kr. og befinder sig i en betonbebyggelse i Høje Taastrup.

Hr og Fru opgiver planerne om at blive velintegrerede, og forbliver stille og roligt i deres lille “parallelsamfund”, hvor de i øvrigt har nogle vældig udmærkede danske naboer.

Folkeskolelærerne i Frederiksberg Kommune nægter at udarbejde elevplaner. De gør oprør mod den “tælle og veje kultur”, som har grebet om sig som en epidemi, siden K-V-KF regeringen trådte til i 2001, og som gør deres kerneopgave til noget nærmest sekundært.

Før i tiden lagde man i daginstitutioner og skolerne vægt på udvikle det enkelte barn gennem projektarbejde, undervisningsdifferentiering og teamsamarbejde under sloganet “ansvar for egen læring”. Barnets egen naturlige dygtighed og evne til at vælge fornuftigt blev vægtet højt. Barnet skulle inddrages som et kompetent væsen og som forberedelse til at blive en ligeværdig dleltager i samfundet og demokratiet.

Siden 2001 har helt andre tendenser presset på: Gennem “Fælles Mål” har man dekreteret detailstyring og centralisering af undervisningen. Gennem “en styrket evalueringskultur” har man indført kontrol på alle niveauer. Gennem “nationale kanonlister” har sorteret politisk ukorrekt kultur væk. Og gennem “pædagogiske læreplaner” ønsker man at ensrette barnets opdragelse efter centralt definerede kompetencer.

Et eksempel på hvordan staten underlægger sig børnene er Folkeskolens §4a, 5, 2. pkt., hvorefter forældre har pligt til at tage imod tilbudt sprogstimulering af børnene, hvis kommunen vurderer at der er behov for det.

Pædagog og lærer skal altså være en slags samlebåndsarbejder, og børnene er bare komponenter på samlebåndet. Opgaven er blevet teknokratiseret, og kræver uforholdsmæssigt mange ressourcer, som går fra børnene. Samtidig bliver pædagoger og lærere klandret for netop, at de bruger for lidt tid på børnene. Dybt utilfredsstillende for både børn og ansatte - og forældre med.

Jeg kan godt forstå oprøret på Frederiksberg.

(Kilde: Thomas Gitz-Johansen: En standardiseret barndom: om aktuelle politiske vinde på barndomsområdet, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 2007:1)