I Dansk Folkeparti kan man ”tolerere holdninger, der er så rabiate, at de giver associationer til Tyskland i nazitiden fra 1933-1945“. Sådan siger Niels Brammer som hidtil har været i Århus Byråd for Dansk Folkeparti.
I går fik han nok og meldte sig ud. Han vil hellere lave byrådsarbejde end fungere som propagandamaskine for partiet.
Dette dokumenterer jo vældig godt, hvad jeg tit og ofte har skrevet om DF på min blog. Se for eksempel her.
Myndighederne fortæller, at man bestemt gerne vil hjælpe grækerne med den nationale brandkatastrofe, de lige nu står midt i. Men desværre råder Danmark ikke over udstyr til brandslukning!
Det lyder jo ganske utroligt, men forklaringen kan måske være at Danmark for en måned siden var så gavmild at sende 30 røgdykkerapparater til Makedonien, der stod med et lignende problem. Og så må man formode at Danmark ikke kan undvære flere røgdykkerapparater…?
Selv Island har tilbudt at hjælpe Grækenland! Gad vide hvad de kan bidrage med, som Danmark ikke også råder over?
Har lige set et længere indslag på tyske ZDF om brandkatastrofen i Grækenland. På dansk TV blev det ikke til mange sekunder. Der er jo ingen danskere i fare, så der er ingen interessant vinkel for pressen.
Danmark har sendt hundredevis af soldater til Irak og Afghanistan, men kan ikke afse så meget som en helikopter til Grækenland, på trods af at Grækenland har måttet anmode om hjælp fra EU-landene.
Norge og Sverige har naturligvis sendt hjælp ligesom det fattige Rumænien også har. Grækenland har også selv været hurtig til at hjælpe for eksempel da Tyrkiet i 1999 blev ramt af et voldsomt jordskælv.
Men vi er åbenbart os selv nok. Når vi ikke kan få noget ud af det, eller fedte os ind hos amerikanerne, så sidder vi helt stille og håber at ingen opdager noget.
Men mon ikke det er mere synligt, end vi bryder os om at tro?
En ny chance for lukrative ordrer til det danske erhvervsliv er i sigte. 10.000 $ pr. død iraner er slet ikke urealistisk.
En tidligere CIA-officer Bob Baer har været i pressen i den forløbne uge og afsløret sådanne spekulationer indenfor den amerikanske regering. Første skridt har været at sætte den iranske revolutionsgarde på den officielle terrorliste.
Udover at give et tiltrængt afløb for overproduktionen af våben vil et angreb kunne sikre fortsat amerikansk kontrol med den mellemøstlige olie og desuden fastholde dollaren som afregningsenheden på oliemarkedet.
USA vil kæmpe med næb og klør for at holde sammen på sin smuldrende supermagt, og har brug for mere krig for at disciplinere sine rivaler og lukke munden på modstandere.
Ikke mindst nærmer USA sig et præsidentvalg og en ny krig vil erfaringen tro give fornyet støtte til den herskende magtklikke.
Hvis Anders Fogh venter med at udskrive valg, kan han også være heldig at score nogle billige points på en ny mellemøstenkrig.
Men hvor fører det os hen..?
Norge har i følge in.gr udlånt en flyvemaskine, Tyskland har udlånt tre helikoptere og Frankrig har også i flere omgange udlånt ildslukningsflyvere. Også Sverige, Spanien, Italien og Holland har sendt flyvemaskiner. Det er sket efter at Grækenland har anmodet EU-landene om bistand til at bekæmpe de voldsomme brande.
Som følge af brandene er mange landsbyer blevet evakueret. Indtil nu er 50 mennesker omkommet - heraf 4 børn.
Brandene mærkes mange steder, fordi der ligger en dyne af røg over landet. Aske daler ned over store områder.
Når vi taler om økonomien, tager vi umiddelbart udgangspunkt i pengene. Men pengene repræsenterer som bekendt kun værdierne - og har ingen værdi i sig selv.
Det giver anledning til det paradoks, at en almindelig opvask hjemme i køkkenet tilsyneladende ingen værdi har, hvorimod den har økonomisk værdi, hvis opvaskeren får løn for det. Det betyder også, at vi bilder os selv ind, at vi gemmer værdi, når vi sparer op til pensionen. Men virkeligheden er, at vi indgår en kontrakt, hvorefter vi giver andre en forbrugsmulighed nu, mod at andre (forhåbentlig) giver os en forbrugsmulighed 30 år senere.
Det er derfor bedre at tage udgangspunkt i ressourcestrømme fremfor penge, hvis vi vil have et realistisk indtryk af, hvad der sker i økonomien.
Har vi råd til mere offentlig velfærd? Ja, for tjenesteydelser målt på ressourcer er mindre krævende end forbrug af materielle goder. En social- og sundhedshjælpers indsats er billigere ressourceøkonomisk set end en alternativ maskine, fordi personen eksisterer i forvejen og skal ikke først produceres.
Hvis vi foretrækker tjenesteydelser fremfor materielle goder kan vi altså blive rigere ved at hjælpe hinanden og samtidig trække mindre på naturens ressourcer. En forudsætning er nok at tjenesteydelserne i højere grad produceres i privat regi, så pengeøkonomien ikke kommer ud af balance.
Konklusionen er, at vi samfundsmæssigt set, kan være mindst lige så rige, hvis vi sparer på fladskærmene, mærketøjet og bilerne og i stedet gør hinanden i tjenester. Og i tilgift undgår vi at gøre rovdrift på naturen, som er vores eksistensgrundlag.
Seriøse kommentarer er velkomne.
Hvis man er i tvivl, kan man studere sagen fra Amager, hvor en familie blev splittet til atomer, da politiet tog affære.
I Ekstra Bladet den 23. august kan man læse om en banal lejlighedsudsættelse, som ender med at en mor forsøger selvmord, en far tager sit barn som gidsel, stikker i politifolkene og derefter bliver skudt, og et mindreårigt barn som er vidne til det hele. 3 mennesker som formentlig er invaliderede for resten af livet.
Situationen udviklede sig, da politiet troppede op. Det havde været en smal sag for enhver socialrådgiver eller psykolog at tage en stille og rolig samtale med de pågældende mennesker, for at finde en praktisk løsning på det presserende problem.
Der er da ikke noget som helst overraskende i, at familien bliver desperat, når politiet står i døren med uniformer og pistoler. Hvor dum kan man være?
Ekstra Bladet fortæller som baggrund, at det har været en lang nedtur for familien, og at faderen er psykisk syg.
Problemet i dette tilfælde er næppe de to politifolk, som er blevet anbragt i en håbløs situation. Det er selve idéen om, at man kan løse sådanne situationer med en pistol i hånden. Det er jo vanvid! Eller er det i virkeligheden en form for samfundsdisciplinering?
Goebels var en propagandamester og hans teknik var i høj grad igen og igen at gentage løgne om “de fremmede”. Til sidst blev løgnene den nemme vedtagne sandhed, hvilket som bekendt mundede ud i historiens første industrialiserede massedrab.
Lige meget hvor højt Messerschmidt strækker sin højre hånd, når han dog ikke Goebels til sokkeholderne. Men han forsøger ihærdigt, når han på sin blog skriver: “vi har ikke råd til verdens dyreste velfærd, hvis den også skal omfatte udlændinge, der nok vil nyde, men blandt hvem kun få vil yde. “
(Bemærk den ubestemte form, der holder hans ryg fri, men som alligevel stempler borgere med udenlandsk baggrund over én kam.)
Det er den hovedløgn, som er Dansk Folkepartis eksistensgrundlag, og derfor må vi glæde os inderligt, når Messerschmidt jamrer over, at udlændingedebatten drukner i velfærdsdiskussionen.
Desværre varer glæden nok ikke længere end til næste gang Dansk Folkeparti stiller et uhyrligt forslag i stil med: forbyd islamisk skæg eller skolemad skal indeholde svinekød eller hvad med forbud mod at tale arabisk på gaden?
Terrorister fra Al Qaider og deres håndlangere i Irak udførte den 14.07.2007 de værste bombe- og raketangreb siden Irak-krigen i 2003 mod den kurdiske befolkning i irakisk Kurdistan. Denne gang gik det ud over tilhængere af det religiøse mindretal, de kurdiske ezidiere, i Shengal-området nær byen Mosul, hvor den største gruppe af ezidiere holder til. Ved angrebene flere steder i området, er antallet af dræbte og sårede ifølge kurdiske og internationale oplysninger nu nået op på over 500 dræbte og flere hundrede sårede.
Angrebene mod ezidierne sker ikke som følge af steningen af en ung ezidisk pige, som havde forelsket sig i en ung muslimsk mand, som der er tale om i de danske medier. Det er værd at bemærke, at både det ezidiske samfund og hele det kurdiske samfund fordømte steningen af pigen og tog stærk afstand fra den modbydelige handling dengang, men det er ikke derfor, at ezidierne gang på gang bliver angrebet fra terroristers og muslimske fundamentalisters side.
For det første er det pga. deres religion, idet mange fanatiske muslimer ser ned på dem og betragter dem som hedninge, fordi de ikke er muslimer.
For det andet ligger den største årsag til angrebene i kurdernes krav om en løsning af Kerkuk-spørgsmålet. Ifølge den irakiske forfatning § 140 skal der inden udgangen af 2007 afholdes en folkeafstemning i både Kerkuk og andre kurdiske områder så som Khaneqin, Diyala og ezidiernes tilholdssted Shengal, som stadig styres af den centrale irakiske regering i Bagdad og dermed ligger uden for den føderale kurdiske stats kontrol. Både Iraks nabolande, herunder mest Tyrkiet, resterne af det gamle regime og terrororganisationer som Al Qaider med deres støttegrupper i Irak gør alt for at forhindre kurderne i at afholde en folkeafstemning i de nævnte områder, således at de ikke kommer ind under kurdisk kontrol.
Ved at udføre terroristiske angreb mod ezidierne, er det fjendens formål at drive ezidierne på flugt fra Shengal-området, så der ved en kommende folkeafstemning ikke vil være ezidiere nok tilbage i området til at stemme om en tilbagevenden af Shengal-området til den føderale kurdiske stat/selvstyre i Irak.
Ezidierne ønsker, at deres region tilhører Kurdistan, dels fordi de er kurdere, og dels fordi situationen i Kurdistan er mere fredelig end resten af Irak. Siden 2003 er 20.000 kurdere, både muslimer og ezidiere, flygtet fra Mosul som følge af angreb, forfølgelse og dødstrusler fra terroristiske grupper.
I radioen siger de, at børn skal have mobiler, fra de er 10 år - ellers mister de kontakten til kammeraterne.
Det er vel også derfor, at vi voksne er villige til at spendere 10.000 kr. på en ny PC hvert 2-3 år, så vi fortsat har et socialt netværk, og kan få nyt at vide.
Vi kan dårligt nok heller komme på arbejde eller i forretninger uden hjælp fra biler eller busser.
Mens vi venter på bussen eller noget andet, hjælper iPod´en os med ikke at blive opmærksom på os selv.
Går det skævt på arbejdet eller i familien, søger vi stimulanser, eller vi beder om hjælp fra eksperter.
Offentlig service og fyldte butikker får os til at glemme, at vi reelt ikke kan klare os selv længere.
Hvor mange ved hvordan man renser en fisk, tør spise vilde planter og frugter - eller bage et brød for den sags skyld?
Vi har sikret os på alle måder, og vi er blevet mere afhængige end nogen sinde. Hvordan skal vi mon klare os, hvis strømmen en dag forsvinder?
