Ydmyghed

Fra Foghs åbningstale i Folketinget den 4. december 2001 umiddelbart efter at have vundet valget:

Der er behov for at lytte til de mennesker, der i det daglige yder omsorg for og pleje af de ældre. Når hjemmehjælpere kan berette om, at det efterhånden er blevet strafbart at vise menneskelighed, er der noget helt galt i systemet, og så er det på tide at ændre systemet og sige: De ældre først!

Desuden ønsker regeringen at forbedre borgernes retssikkerhed, og derfor vil der blive nedsat en retssikkerhedskommission. Den får 1 år til at gøre sit arbejde færdigt, og derefter vil regeringen over en bred front fremlægge forslag til forbedring af borgernes retssikkerhed.

Regeringen vil forstærke indsatsen over for de svageste i vort samfund. Efter regeringens opfattelse er der behov for en stærkere indsats for at hjælpe de hjemløse, de sindslidende, narkomaner og andre misbrugere.

Et sundt og velfungerende erhvervsliv skal være krumtappen i at skabe overskud til det danske velfærdssamfund. Vi får ingen velfærd, uden at erhvervslivet tjener penge, så enkelt er det.

Vi skal belønne dem, der hver dag passer deres arbejde flittigt og omhyggeligt. Derfor vil regeringen stræbe efter at skaffe penge til en nedsættelse af skatten på arbejdsindsats fra den 1. januar 2004.

Regeringen vil føre en aktiv miljøpolitik, hvor vi danskere er blandt de bedste i verden til at sikre et godt miljø. Gennem målbevidst prioritering vil regeringen sikre, at vi får mest mulig miljøbeskyttelse for pengene.

Når vi engagerer os i løsningen af denne verdens problemer, så er det jo bl.a., fordi vi har nogle grundlæggende værdier om ret og rimeligt. Nogle værdier om demokrati og frihed, som vi med rette er stolte af.

Det er helt afgørende, at de vestlige lande i de kommende år giver udviklingslandene større og bedre adgang til vore markeder.

Det er vor vision, at vi bygger et samfund, hvor rigdom ikke kun måles på evnen til at skabe penge og ydre statussymboler, men først og fremmest på evnen til at skabe livsglæde og selvtillid. Det er vor vision, at vi bygger et samfund, hvor et stærkt fællesskab er skabt af mennesker, der får frihed til at skabe værdier, som andre mennesker har brug for.

I et land fjernt fra Danmark samler man tusinder af uopdragne unge sammen i lejre, for at tvinge dem til at underordne sig samfundets og forældrenes autoritet.

Hvert år dør adskillige af disse unge. Børn på 14, 15 og 16 år er blevet sul­tet, tvunget til at æde deres eget op­kast og har tilbragt flere timer i de­res egen afføring.

For eksempel døde 5. januar 2006 en 14-årig dreng dagen efter, at syv ansatte i en opdragelseslejr havde banket ham sønder og sammen gennem 30 minutter. Og efter at de i op til fem minutter ad gangen havde holdt deres hænder over hans mund.

Sådan et land kan Danmark umuligt have noget med at gøre. Vi må vende os i afsky mod sådan en kultur.

Er der tale om Saudiarabien, Nordkorea eller USA?

Kilde: TV2.

Det mest fnattede slogan på hadefløjen er uden tvivl “kulturberigelse”, hver gang en “racefremmed” er blevet anklaget for kriminalitet.

Sloganet er møntet på de såkaldt kulturradikale multikulturalister - en kategori af mennesker, der sandsynligvis alene eksisterer i den lystige fantasi hos nationalistiske tabere (”vi kan ikke få lov at sige vores mening, fordi vi er så politisk ukorrekte, men det er os der repræsenterer det tavse flertal af ordentlige mennesker”).

Dette fnattede slogan kan implicere én af to ting.

1) Enten at kriminalitet kun er et problem, når den bliver udøvet af såkaldt “racefremmede”, og derfor er af mindre betydning, når danskere af vikingeæt står bag. Det må være forklaringen på, at “racefremmedes” kriminalitet straffes langt hårdere - blandt andet med udvisning.

Når en kvinde voldtages af en blond viking, så er det givetvis hendes egen skyld. Hun kunne jo bare have holdt sig væk. Hvorimod hvis gerningsmanden er indvandrer, så er det “kulturberigelse”: “Se selv I kulturradikale multikulturalister hvilken skade I har påført os, ved at åbne døren for horder af ildesindede bekvemmelighedsflygtninge - de kunne jo bare have taget kampen op med deres diktatorer, hvad rager det os…”

Eller 2) en erkendelse af taknemmelighed over, at de “racefremmede” har overtaget rollen som samfundets udskud. Omfanget af kriminalitet er nemlig ikke vokset med årene. Mordraten har for eksempel holdt sig på nogenlunde samme år i et halvt århundrede.

Om det skyldes, at vikingedanskere er blevet mindre kriminelle, eller om de har fået lettere ved at slippe for straf, er svært at sige. Uanset hvad, så må det i hvert fald være udtryk for en kulturberigelse, at kriminaliteten er blevet væltet over på de “racefremmede”, for så tager vores kultur sig jo bedre ud. Eller hvad?

“Den største synd er frygten for det anderledes. I en tilstand af frygt, synes alle andre at udgøre en trussel.

Der er mange symptomer på frygt blandt kristne. Den egentlige betydning af evangelium er godt nyt, men man kan finde mange, som er mere tiltrukket af dårlige nyheder. Man kan finde religiøse kredse mere interesseret i antikrist end Kristus, mere interesseret i tallet 666 end i den Hellige Treenighed. Dette er en frygtdreven orientering mod dårligt nyt. Hvor sådan mentalitet trives, er det kristne bidrag til samfundet magert. Hvor tro, håb og kærlighed blomstrer, der er der forvandling.

Tro ændrer livet. Hvis livet ikke ændrer sig, er der ingen tro. Den Hellige Johannes Chrysostomos sagde, da han prædikerede til 400 mennesker i Antiok: “Hvis alle I var kristne, ville der ikke være hedninge i verden. Hvis I ønsker at forstå, hvorfor kristenheden spredte sig så hurtigt i de første århundreder, så var det fordi, kristne var kristne.”

Desværre har vi mistet begrebet om det hellige i vor tid. Hedningene forstod i det mindste det hellige. De havde en fornemmelse af det hellige. Vi har mistet den evne. Det er vores tragedie, fordi verden mere end nogensinde behøver Kristi lys, det virkelige lys.”

Sagt af Metropolit Johannes af Korça, Albanien.

Ekstremistiske jødiske bosættere i Hebron på den besatte vestbred spytter, truer og chikanerer på alle måder de palæstinensere, som de med magt har påtvunget deres naboskab.

Kilde: Haaretz.

Mon ikke formålet er at fyre lidt op under palæstinenserne, så Israel kan få anledning til at mase dem helt? Taktikken kender vi fra Muhammedtegningerne.

Når gnisten har fået bålet til at brænde, og Israel kommer med sin “brandslukning”, så vil den danske regering naturligvis stå parat med moralsk støtte til den israelske “terrorbekæmpelse”.

De hader jøderne og det vestlige demokrati. De ønsker at røve hele verden og bruge den efter eget forgodtbefindende.

De foragter individets frihed, og følger blindt deres overhoved.

De udrydder uden skånsel alle anderledestroende og ser med foragt på andre folkeslag.

De er fanatiske indtil døden.

Kvinden er for dem en fødemaskine og et husholdningsapparat.

De flokkes i millioner om deres helligdom, og forguder deres profets hellige bog.

De er så fremmede for os, at det er næsten ubegribeligt. Vores germanske brødre syd for grænsen - for kun to generationer siden.

I går sagde Jesper Langballe, Dansk Folkeparti til radioavisen om indvandrere fra den 3. verden: “Der er tale om grupper, som faktisk helst ikke vil påtage sig noget arbejde”. I dag fremturer han med, at netop derfor er det godt, at Danmark placerer sig elendigt, hvad angår integrationen. Disse “grupper” skal simpelthen ikke integreres i følge Langballe.

Selv om Langballe muligvis aldrig møder indvandrere, kan han umuligt være så uvidende, som hans udtalelser lader tro.

Det er ikke fordi jeg ikke kender indvandrere og flygtninge, som aldrig har fået arbejde. En af dem er enke. Hendes mand blev slået ihjel, og hun sørger stadig over det. Jeg kender etniske danskere, der er blevet slået ud af mindre.

Jeg kender også I, som blev holdt fanget i Irak og tortureret. Selv om han fra tid til anden har det svært, popper han altid op igen, og får et højt betalt arbejde, og lykkes det ikke, laver han sit eget firma.

Jeg kender H, som efter 20 år fortsat ikke kan sove om natten for sine mareridt, som tog en uddannelse selv om hun blev alene med sine børn, og som nu har arbejdet i 10 år.

Jeg kender P, som var uddannet sygeplejer i Irak, og som under krigen mod Iran arbejdede med at samle lig sammen og gøre dem klar til begravelse. Efter hans kone døde flygtede han, og endte i Danmark, hvor han overlever som selvlært bilmekaniker, med en månedsløn der svarer til en kontanthjælp.

Jeg kender J, som er uddannet agronom i et østland, og som i Danmark har uddannet sig som pædagog. Hun fik nemt job for 5-6 år siden, men har nu problemer på sin arbejdsplads, fordi hun tillader sig at kritisere en kollega for dårlig behandling af børn med udenlandsk baggrund.

Jeg kender O, der kom til Danmark som familiesammenført, da hun var teenager. Hun er ikke uddannet, men har altid været én, som andre gik til for at få hjælp. Hun har arbejdet i forskellige sociale projekter, og har i en periode været kommunalbestyrelsesmedlem.

Jeg kender B, der kom til Vesten som flygtning, selv om hun ikke var det. Hun er uddannet i Vesten og havde lægepraksis i Irak, men opgav det på grund af forholdene under Saddam. Her i vesten arbejder hun nu som højtbetalt sygehuslæge.

Jeg kender X, som ikke kunne få asyl i Danmark, og som flygtede videre til et andet land, hvor hun fik asyl og arbejde i løbet af kort tid.

Jeg kender C, der kom til Danmark som spæd, og som tjener ekstra penge til studierne som handelsmand. Derudover arbejder han også som lærervikar og har fritidsjob i en tøjbutik.

Jeg kender mange andre og kunne blive ved længe, men jeg kender ikke Langballe. Det eneste jeg ved om ham er, at hans mission i livet tilsyneladende er at gøre livet surt for mennesker, som dem jeg har beskrevet overfor, og det lykkes for ham! Mennesker, som gør deres yderste, på trods af at de har været ting igennem, som ville slå de fleste bløde danskere helt ud af kurs. Det er dem, som Langballe får til at føle sig uvelkomne, og som han en gang i mellem lykkes med at få til at opgive det hele.

En international rapport har sammenlignet 28 lande, og placeret Danmark som nr. 21 i forhold til evne til at integrere flygtninge fra tredieverdenslande.

Henriette Kjær: “Jeg synes ikke, det er en særlig god undersøgelse, for den går jo ikke ned og kigger på baggrunden for, hvorfor de enkelte lande har tilrettelagt deres integrationspolitik”.

Og hvordan er det så, at vi har tilrettelagt vores politik overfor mennesker på flugt fra tortur og krig?

Jesper Langballe: “Det er jo ikke dem, vi er interesseret i at få hertil og arbejde”. Så der det sagt, tydeligt og klart. Danmark lander på en 21. plads, fordi vi overhovedet ikke er interesseret i de der svartskaller.

Irene Simonsen: “Når man sætter en flok teoretikere på, som sidder langt væk fra, hvad der foregår i det enkelte land, så vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi kan bruge undersøgelsen til”. Nej, for magthaverne i Danmark er ideologi og grådighed til enhver tid at foretrække fremfor teori og viden.

Jesper Langballe: “Der er tale om grupper, som faktisk helst ikke vil påtage sig noget arbejde”. Hvad er det for noget absurd sludder, sagt af en mand, der tilsyneladende nødigt påtager sig hjernearbejde?!

Jeg er ikke tvivl om, at havde den internationale rapport havde placeret Danmark i toppen, så havde de samme populister jublet over rapportens høje standard og de forstandige mennesker, der havde udarbejdet den. Disse uværdige politikere gør demokrati og klogskab til skamme.

Udtalelser hentet fra dr.dk.

Formanden for Norges Kristne Råd mener, at der ikke vil være kristne tilbage i Mellemøsten om 10 år. Han siger det på baggrund af en rundrejse rådet netop har foretaget.

De kristne siver stille og roligt væk til venligstsindede lande (her tæller Danmark ikke med).

Det nye spændende forsoningsinitiativ fra en række imamer, bør vi tage vel imod, og vi bør også bruge det til at sætte Mellemøstens kristnes sikkerhed på dagsordenen.

Èt sted, hvor situationen er mindre kritisk, er i den nordlige kurdiske del af Irak. Iraks præsident Jalal Talabani, som også er leder af det kurdiske parti PUK, virker aktivt for at beskytte det kristne mindretal, og har blandt andet finansieret et større kirkebyggeri i Suleimania.

Der er med andre ord lyspunkter i en ellers alvorligt kritisk situation. Norges Kristne Råd overvejer nu, om man fra Norge kan gøre noget for de kristne i Mellemøsten. Mon også vi fra Danmark kan hjælpe?

Bendt Bentsen mener at kongehuset er guld værd for Danmark. Det siger han på baggrund af det vellykkede fremstød i Korea, hvor Dronningen gik foran.

Kongehuset er også guld værd for ugebladene, som skam- og respektløst driver rovdrift på de kongeliges privatliv uden tanke for, hvilke menneskelige konsekvenser det har.

Hvor er det dybt uværdigt og ulækkert at være vidne til ugebladenes mangel på normal anstændighed. Det gælder ikke mindst Ekstra Bladet, som ovenikøbet udkommer flere gange om ugen.

Jeg har flere gange hørt folk retfærdiggøre denne profitmotiverede systematiske chikane med, at kongehusets medlemmer modtager så store midler fra staten, at så må de også stille op til offentlig tilsvining. Ellers kunne de jo bare abdicere. Ja, janteloven lever i bedste velgående i lille Danmark.

Politisk er jeg ikke royalist, men de kongelige bør behandles med den respekt, som tilkommer den rolle, de nu engang er blevet anbragt i. Og som minimum bør de have det hensyn, som vi alle gerne vil have. Hvem vil dog kunne acceptere, at få sit privatliv vist frem i de der møgblade?

I forlængelsen af mit indlæg om ytringsfrihedens ynkelighed, kunne jeg så lægge til, at det er påfaldende, at Møller & Co. aldrig lander på forsiden af ugebladene som plukkede kyllinger. Skulle Danmarks virkelige magthaver ikke også være et spændende emne for bladenes snagende hæklurere? Jo, helt sikkert - de tør bare ikke, for hr. MM har jo magt, og møgbladene vil ikke risikere noget der.