Ydmyghed

Hvordan kan man tillade sig at kalde sig “Dansk” Folkeparti?

Personligt vil jeg mene, at jeg er mere dansk end nogen i det såkaldte danske parti, og dog er det temmelig begrænset, hvad jeg kan identificere mig med i partiets politik. Og sådan tror jeg mange andre danske har det.

Der kan være to betydninger af “dansk” i partiets navn. Enten at partiet simpelthen er et dansk parti, eller også at det repræsenterer selve “det danske” - danskhedens sjæl om man vil.

Den første betydning er intetsigende. For alle danske partier er tænkt som danske folkepartier. Ja, selv Konservativt “Folke”parti.

Men kan man så ikke sige at “Dansk” er et udtryk for, at partiet tager udgangspunkt i det danske, på samme måde som de konservative tager udgangspunkt i det konservative uden nødvendigvis at være det eneste bud på denne ideologi (og tilsvarende med for eksempel Socialistisk Folkeparti).

Det er bare det, at enten tager alle partier udgangspunkt i det danske fordi de repræsenterer noget dansk, og så er det igen et intetsigende navn, eller også er det alene DF, der gør det. Og dermed er vi henne ved den farlige totalitære udemokratisk betydning, nemlig at DF hævder en særlig autoritativ definition af det danske.

Partiets navn udtrykker med andre ord i kort form essensen af partiets tænkning: vi alene har ret.

Når den Ortodokse Kirke beskrives i danske medier, er det som regel spækket med fejlagtige oplysninger. Derfor ved selv interesserede danskere sjældent noget om kristen-ortodoks tro.

I Kristeligt-Dagblad den 7. marts er der et interessant interview med den ortodokse patriark Bartholomæos. I den forbindelse er der nogle “fakta“-oplysninger om den Ortodokse Kirke.

Her står der, at ”paven i Rom var kirkens centrale leder” i de første århundreder. Nej, man havde tværtimod et samråd mellem de lokale kirkers eller patriarkaters ledende biskopper.

Så står der, at ”kirken i den østlige del af Romerriget bevægede sig gradvist væk fra Kirken i den vestlige del af Romerriget”. Nej, det var lige omvendt, da vestkirken fandt på at ændre i trosbekendelsen, hvilket var den grundlæggende årsag til bruddet i 1054.

Videre skriver man, at ”paven fastholdt myndigheden over den katolske kirke” efter splittelsen mellem Øst og Vest. Ja goddaw!

Ikke nok med det fortsætter avisen: ”Den Ortodokse Kirke anerkender dog fortsat paven som et ceremonielt overhoved for hele den kristne kirke.” Hvordan skulle det dog være muligt? Hvor har man sådan noget sludder fra?

Til sidst skriver den kristelige avis, at ”forskellen i teologi mellem Den Ortodokse og Katolske Kirke er begrænset.” Er det set med et kristent eller ateistisk udgangspunkt? Hvad er stort, og hvad er småt? Ligesom forskellen på mand og kvinde er et lille forkrøblet y-kromosom, så er det dog en forskel med temmelig vidtrækkende betydning.

Mere uddybende om det samme kan du finde på her.

Med OL vil Kinas regering vise verden, hvordan landet er kommet helt i front økonomisk. Det skal styrke diktaturet og dets greb om Kina. Ved at deltage i OL er danske idrætsfolk med til at retfærdiggøre undertrykkelsen af Kinas mange folkeslag.

Hvis man ser på begrundelserne for krigen i Irak, så må man undre sig over, hvordan Vesten kan være gode venner med kinadiktaturet.

I modsætning til Irak besidder Kinas regering enorme mængder af forskellige slags masseødelæggelsesvåben. Dem har man anskaffet sig med henblik på om nødvendigt at bruge dem.

Derved udgør Kina en “overhængende fare” for verdenssamfundet. Efterhånden som Kinas økonomiske og militære styrke vokser, må landet i stigende omfang sikre globale leverandører og afsætningsmarkeder. Det er man i fuld gang med. Kina er for eksempel meget aktiv i Mellemøsten og i Afrika. Det sker i rivalisering med vestlige aktører, og derfor vokser konfliktpotentialet støt og roligt.

Kina er uden demokratiets stabiliserende virkninger og gennemsigtighed. De sociale virkninger af den økonomiske fremgang i form af sociale og regionale uligheder kan kun imødegås med velfærdsstigninger eller voldelig undertrykkelse. En global recession kan skabe stor social uro.

Kina anklages for at have forbindelse med terrorisme. Dels ved sin tætte forbindelser til lande, der understøtter terroristiske grupper, dels gennem sit våbensalg.

Jeg er hverken nationalist, eller mener at problemer nødvendigvis løses ved at flytte grænser. Men det er ikke mere end godt 50 år siden, at Kinas diktatur erobrede Tibet fra tibetanerne. Man har fulgt op på det, ved at lade millioner af kinesere flytte ind i Tibet.

Hvordan kan Danmark på den ene side være med til at vælte diktatoren Saddam Hussein, og på den anden side markere godt venskab med diktaturet i Kina ved at deltage i OL? Hvis det (efter Stalingrad) gav Danmark en dårlig smag i munden at have deltaget i Hitlers OL i 1936, hvad så nu…?

Dalai Lama råber til verden om hjælp. Lad os hjælpe Tibet!

Hvor de fleste er enige om, at Wilders provofilm ikke er så provo igen, så går Pia K i den modsatte retning. Hun mener bestemt, at den er meget provokerende. Og hun og Wilders har jo også samme ærinde:

Provokationer med det formål at lokke muslimske ekstremister frem af busken med voldelige reaktioner. En strategi som giver mindelser om 70´ernes røde terror, som ønskede at få den repressive tolerances stat (analogien idag er islams humanistiske ansigt) til at vise sin sande fascistiske natur.

Hvis ekstremisterne ikke reagerer på provokationerne falder Wilders og Pia K sammen som en mislykket soufflé. Hvis ekstremisterne reagerer, så vil de styrke Wilders og Pia K - og dermed også sig selv. Det er en ond cirkel af gensidige angreb.

Min anbefaling er: ignorer Wilders film - det er ikke et seriøst debatindlæg. Giv hellere muslimske ekstremister et modspil med saglige argumenter og positiv adfærd i debatten. Vær med til at skabe en god cirkel.

Hvad så med Uriasposten, Hodja og mange andre bloggere, som dagligt og igennem mange år har sat lighedstegn mellem muslimers kriminalitet og deres religion? Det er nøjagtigt det samme.

Islamonline hævder at mordet på det 16-årige avisbud, skyldtes islamofobi.

Udenrigsministeriet vil i følge JyllandsPosten forsøge at få hjemmesiden, til at nuancere dækningen af sagen, da der foreløbig ikke er noget, der tyder på, at offerets religion har spillet en rolle.

Hvorfor tager regeringen ikke lignende skridt overfor de nationalistiske bloggere? Er det noget med, at de har en ytringsfrihed som islamonline ikke har i samme grad? Kan de tillade sig mere af samme skuffe - bare med omvendt fortegn?

Mon ikke det er denne stiltiende opbakning til ekstremister, der i virkeligheden ødelægger sammenhængskraften i vores samfund?

Når man i Berlin træder ind i mindeparken og museet for ofrene for holocaust, ser man på væggen ved indgangen til de rædsler, man skal se, en tankevækkende advarsel fra en jødisk forfatter: »Dette er sket, derfor kan det ske igen«.

Sådan slutter Curt Sørensen sin kronik i Politiken. En detaljeret og velunderbygget advarsel mod den snigende omformning af vores demokrati til et etnokrati: “Demokratiet kan forvandles til majoritetsvælde, hvor majoriteten i nationalismens og folkefællesskabets navn undertrykker etniske og politiske minoriteter.”

Folket (demos i demokrati) er i sin mangfoldighed blevet udrenset og reduceret til “danskheden”. Derfor al den snak om værdikamp og danske værdier, hvor man i blind galskab hævder at almengyldige værdier som ytringsfrihed, tolerance og frihed er noget specielt dansk.

Giftens kilde er “Dansk” Folkeparti: “Vi har herhjemme en regering, der har gjort sig afhængig af et højrepopulistisk parti, der uhæmmet i årevis har hetzet løs mod ’de andre’”, med en villig presse som ukritisk og tjenstivrigt talerør. Ligesom her i gårsdagens morgenradioavis, hvor Peter Skaarup konstaterer at indvandrerbander styrer samfundet, hvilket jo er en påfaldende parallel formulering til 30´ernes retorik, hvor man påstod at jøderne styrede samfundet.

Hvor fører det os hen?

“De øgede spændinger mellem forskellige befolkningsgrupper, de aggressive udladninger mod ’de andre’ har på ny og overalt i Europa rejst det klassiske og fundamentale spørgsmål om sammenhængskraften i den sociale orden og årsager til etniske og religiøse konflikter, forfølgelser af anderledes værende og anderledes tænkende og det, der er værre. Vi er endnu ikke kommet helt derud, hvor hadets ild er flammet op i en tilintetgørende brand. Men hvor galt kunne det gå, hvis den nuværende leg med ilden fortsætter i Danmark og andre europæiske lande?”

Hvis du vil have en lille forsmag på, hvad der venter, så kig lidt på kommentarerne på for eksempel Uriasposten.

Harun: En kristen kvinde, der ægter en muslim, vil ikke komme til at høre bespottelser og forbandelser mod Jesus i sit nye hjem - men hvordan har det sig i den henseende med Muhamed i et kristent hjem? Skulle vi berede vores døtre en fremtid, hvor de til stadighed måtte tåle den slags over for det menneske, der er dem mere dyrebart end alle andre?

Gilbert: Jeg har hørt både bespottelser og forbandelser mod Jesus i Bagdad.

Harun: Det kan ske, at de lidelser, de kristne påfører os, får uvidende iblandt os til at sige den slags. Men når de gør det, handler de imod Koranens ord og er ikke længere muslimer. Måske kan du sige mig, om det er rigtigt, at en mand i Europa æres mere for sin kristne fromhed og indsigt, jo mere opfindsom han er til at skildre Muhamed som en blodosende vellystning og bedrager?

Der er mange interessante betragtninger og dialoger i Poul Hoffmanns “De fagre riger” fra 1960. Ovenstående er fra side 211-212. Gilbert er korsridder i slutningen af 1180´erne.

Sandheden skal man høre fra børn og fulde folk, og begge kategorier synes på én og samme tid repræsenteret i Konservativ Ungdom. Personligt havde jeg en illusion om, at niveauet var meget højere, men det kan være at konservative unge er meget sent udviklede, eller også at de voksne er gode til føre den pæne facade. Hvem ved?

Sagen er at KU´s sangbog fortæller om, hvad der virkelig skaber godt humør hos den fremtidige elite. Det er noget med voldsfantasier om massedrab på politiske modstandere, som får alt hvad der nogensinde er blevet afsløret om Hizbutahir til at ligne det rene ingenting.

Og tanken om at Hizb. skulle blive grebet i at have en lignende sangbog, får det jo til at gibbe i én, når man tænker på hvilke handlekraftige og dybdegående initiativer det straks ville få “Dansk” Folkeparti til at foreslå på stedet: fængsel og udvisning til hele bundtet.

Her er en smagsprøve på en af KU-sangene (forestil dig imens du læser et langt bord overfyldt med tomme bajerflasker, ølsjatter, bræk på gulvet, og en rand af rødkindede eller gulblege unge mænd med svømmende øjne, kortklippet frisørhår og halvkorte golfbukser):

Lad nu de røde få at mærke,
at du har været til ST fest - ST fest.
Lad dine sorte støvler sværte,
tag din stålhjelm på
og spænd din skrårem fast.
Vi ses i grønne uniformer,
stik imod de rødes normer,
en socialist er sød, ja han er sød,
men aller først når han er død.

ST betyder stormtropper, for sangen refererer til de glade dage i 30´erne, da KU´erne marcherede i bedste Hitlerjugendstil.

SF ønsker med god grund en skrap konfrontation med islamister. Men i pressen er der ikke plads til nuancer. Her udlægger man det som en skrap indvandrerpolitik.

Konklusionen for den almindelige læser er, at indvandring er lig islamisme, og at SF er på jagt efter indvandrere. Hvilket er noget sludder. SF ønsker tværtimod at få rene linjer i debatten til forskel fra “Dansk” Folkepartis manipulationer. Men DF´s overskriftsvenlige påstande passer jo som fod i hose med pressens behov for enkle budskaber.

Pressens hang til enkle og salgbare overskrifter er med til at gøre tingene værre end de er. En hollandsk politiker Gerd Wilders, hvis politik er konfrontation, har lavet en film, hvis formål er at provokere islamister til ulovligheder. Pressen sørger for at det bliver kendt viden om, og sikrer dermed at islamisterne ikke kan ignorere filmen uden dermed at lide nederlag. Det betyder igen, at ingen har lyst til at medvirke til filmens offentliggørelse af frygt for repressalier. Det betyder igen, at islamisterne fremstår som vindere - og at Wilders har opnået sit formål!

Hvad er konsekvensen? Blandt andet at danske muslimske konvertitter udsættes for had og udstødelse af deres familie og omgivelser, som fra pressen har fået det indtryk, at det er landsforræderi, at gå over til islam.

Jeg taler ikke for selvcensur, men for objektivitet - velvidende at der ikke er så mange penge i det.

I virkeligheden burde vi se muslimer i store mængder konvertere til Kristus. Ikke mindst i Danmark. Hvorfor?

Fordi oplysning og erfaring i en moderne verden modsiger dogmet om, at Gud har forudbestemt menneskers liv, sådan som Muhammed lærer. Vi har valgfrihed, og vi kender den alle.

Kærligheden tvinger ingen, og derfor er det op til det enkeltes menneskes tro og samvittighed, om man ønsker at erkende og tage imod Guds uendelige kærlighed. Man skal ikke gøre det, fordi familien eller samfundet kræver det, men fordi man selv vil underkaste sig Guds forsyn.

Muslimer kender Gud som barmhjertighed og tilgivelse, og ved at Jesus bragte dette evangelium til verden. I dag ser de det modsagt af gale fanatikere og korrupte regimer. Også derfor er mange muslimer positivt stemt overfor kristentro.

Hvad hindrer da masseomvendelse?

Det gør det vestlige fjendskab overfor islam, for den giver intet eksempel til efterfølgelse - tværtimod. Og det er djævlens værk. For den onde ved, at det for mennesker er næsten umuligt at søge venskab med én, som er fjendtligt stemt. Ikke kun på det psykologiske plan, men også socialt - fordi man dømmer sig selv som forræder.

Derfor gør alle dem, der har gjort det til deres religion at bekæmpe muslimer med spot, i virkeligheden islamistiske fanatikere en kæmpe tjeneste. Resultatet af deres selvgode bestræbelser er ikke andet end at få muslimer til at lukke sig om sig selv og umuliggøre konversioner.