Ydmyghed

Hvis mine umyndige børn gør skade på andres ejendom, så er det selvfølgelig mig der skal betale. Hvem ellers? Da ikke dem, det er gået ud over - som om de ikke har nok i de problemer, de har fået på nakken af børnene.

Der er nogen, der mener det er en straf af forældrene, hvis de skal tvinges til at betale for børnenes unoder. Det har intet med straf at gøre. Det er konsekvensen af at være forældre.

Det er aldeles langt ude at ville indføre et sådant erstatningsansvar som en “straf”. Forældrene er jo mere end rigeligt straffet ved at have destruktive børn. Kan man forestille sig værre? Men det må stadig forældres ansvar at kompensere de skadelidte - uanset om det drejer sig om simpelt hærværk, politiske aktioner, blind vold, berettigede frustrationer eller kådhed.

Det siger min indboforsikring i øvrigt også. Her ydes der kun erstatning for børns ulykker, hvis forældrene ikke har været i stand til at forhindre ulykken. Det vil sige at en ulykke skal sidestilles med den situation, hvor man selv ved et hændeligt uheld mod sin vilje kommer til at ødelægge noget for andre. Og er det ikke fortsat urimeligt, hvis den skadelidte i det tilfælde skal bære byrden?

Selvfølgelig må forældrene betale. Det må være udgangspunktet. Og er de ikke i stand til at betale, så må forsikringen eller det offentlige gå ind og hjælpe. Det handler jo ikke om hævn, eller om at få nogen ned med nakken. Det kan altså aldrig være en “straf”, at man har ansvar for sine børn!

“Smagen af Læsø er en oplevelsesfabrik med et køkken der producerer egnsbestemt kvalitetsprodukter, håndlavet på den gammeldags måde.” “Det ærlige køkken er for os at have respekt for madkulturen, råvarerne og historien.”

Disse smukke ord kan man læse på denne hjemmeside, der reklamerer for marmelade og meget andet, der koster op til 50 kr. glasset. Men hvor kommer indholdet fra? Canada!

Chokerende for mange, men er det ikke sådan med det meste af alt det dyre møg, der produceres og sælges i vores samfund?

Man producerer ikke indhold - men “oplevelser” eller med andre ord ren facade. Skidt med indholdet.

Flere undersøgelser viser ovenikøbet at det kan være den billige vare, som har den højeste kvalitet. Den vare som ikke lover noget som helst.

Vi bruger det meste af vor tid på at jage efter skygger og ofrer for at nå ingenting hinanden, samfundet og vores natur.

Er en inderlig erindringsbog om en mor, skrevet af hendes søn Mustafa Can.

Den ruller alle de kendte sorger og glæder ved at udvandre fra Tyrkiet til Sverige op. Ikke som teori - men mærket på krop og sjæl på virkelige mennesker.

Sønnen insisterer på at forstå sin mors liv. Hun er den kvinde han elsker højst, og på samme tid en fremmed. For hendes liv har været så utroligt anderledes end hans.

Stærkt står hans tilståelse overfor den døende mor: at han som barn skammede sig over hendes tørklæde, kjoler, mad, sprog, udtale og i det hele taget anderledeshed i forhold til de andre børns forældre. Nu som voksen skammer han sig over sin skam, blot for at opdage, at hans mor vidste det hele vejen - og hun forstår ham!

Endnu stærkere er skildringerne af morens altid fastholdte relationer til landsbyen. Den tørklædebehængte analfabetiske hjemmeløber der i landsbyen er kendt for sin elskelighed, tålmodighed, gavmildhed og klogskab. Sønnen opdager en verden han ikke kunne se.

Moderen mistede 7 børn i landsbyen før de rejste til Sverige. De døde af banale sygdomme, sådan som millioner af småbørn fortsat gør.

Det er ikke en spændingsroman, men heller ikke en historie man glemmer nemt.

Josef er en 30-årig søn af en af Hamas´ grundlæggere. På universitetet var han leder af en islamisk ungdomsforening.

For 8 år siden blev han inviteret til at komme og høre om kristendommen. Han var nysgerrig, og tog afsted. Hvad han hørte optog ham og gav ham lyst til at læse Biblen.

Især kunne han lide Jesu bud om at elske sin fjende. Læsningen rejste mange spørgsmål, og han studerede Koranen grundig for at finde svar, men der var ingen.

Josef forlod Vestbredden og rejste til USA for at få bedre muligheder for at fortælle om sin tro. Han giver ikke islam mere end 25 år, længere kan præsterne ikke skjule sandheden. Nu prøver han at skabe en international kristen ungdomsorganisation.

“Det er ikke en religion, men en tro”.

Kilde: http://www.haaretz.com/hasen/spages/1007…

I de nordsjællandske rigmandsghettoer går man for at være en nar, hvis man ikke effektivt udnytter ethvert hul i lovgivningen for at berige sig på andres omkostning.

Et aktuelt eksempel er pantebrevskarussellerne, som politiet efterforsker lige nu. Mens boligmarkedet bragede op, overbelånte en gruppe ejendomsspekulanter tusindvis af danske ejendomme og pumpede prisen - og deres egen fortjeneste - op ved at købe og sælge ejendommene til hinanden til opskruede priser. Der er snydt for op imod 2-3 mia. kr. Taberne i karusellen er pantebrevsejere, banker og Skat.

Hvis der er nogen i Danmark, der overhovedet kan tænkes at “profitere” af at komme i fængsel, må det være disse snyltere og parasitter. Der kan de nemlig lære at udføre et reelt stykke arbejde.

Det russiske parlament har eenstemmigt anerkendt Sydossetiens ret til selvstændighed. Nu må turen komme til Tjetjenien, som rent logisk må have samme ret.

Da Georgien angreb den sydossetiske hovedby, gjorde Georgien præcis hvad Rusland gennem mange år, har gjort i Tjetjenien: Georgien forsøgte at tvinge en region til at forblive indenfor landets grænser.

Hvordan kan et land, der kalder sig demokratisk, tvinge tjetjenerne til underkastelse, samtidig med at de lader hånt om Georgiens nationale grænser?

Både Georgien og Rusland burde give de mindretal, der ønsker selvstændighed, fri. Men hvor Georgien alene forsøger at holde sine grænser intakte, overskrider Rusland Georgiens og er nu i fuld gang med at befæste en georgisk sortehavsby efter at have sønderbombet landets hovedstad og byen Gori.

Rusland begrunder sin handling med behovet for at forsvare russiske statsborgere. Altså russiske statsborgere, der lever udenfor Rusland! I Sydossetien har Rusland med rund hånd uddelt statsborgerskaber, netop for derved at kunne vinde hævd på landet.

Rusland er grundlæggende et sultent imperium, som ønsker at opsluge og kontrollere alle lande omkring sig. Men det har ingen anden ret til det, end våbnenes ulovlige ret.

Økonomer mener, at fairtrade er dårligt for bønderne. Fairtrade betyder, at forbrugerne køber varen lidt dyrere, mod at bonden får en højere pris. Det sikrer, at bønder i fattige u-lande kan overleve.

Økonomerne angriber fairtrade for at være en sovepude for bønderne. Med fairtrade kan bønderne fise den af til langt op af formiddagen i stedet for at arbejde deres fingre til blods.

Eller sagt lidt mere teknisk, så beskytter fairtrade bønderne mod de benhårde markedskræfter, i stedet for at tvinge dem til investeringer og tilpasninger til markedsvilkårerne.

Økonomerne lever i en kunstig teoretisk verden. Bønderne i den tredie verden er ofte så fattige, at de hverken har råd og mulighed for at investere eller omlægge produktionen. Derfor opgiver millioner af fattige deres landbrug og rejser i stedet til byernes slumområder, som er deres sidste håb for at overleve.

Tværtimod giver fairtrade dem mulighed for at overleve. Men også for at investere i uddannelse eller i deres erhverv. De kan sende deres børn i skole og købe medicin. Det styrker også lokalområdet, fordi der kommer flere penge mellem hænderne på folk, som de bruger og dermed udvikler det lokale marked.

Selve økonomernes idé om at markedskræfterne er over menneskelig påvirkning er forkert. Det er ikke andet end konkrete menneskers beslutninger om at købe og sælge. Nogle af disse mennesker har en forfærdelig magt - direktørerne for de globale selskaber. Fairtrade giver bønderne en mulighed for at komme fri af deres kyniske magtmisbrug.

Et tidligt efterår blæste iskolde vinde pludseligt fra solnedgangens land. De blandede sig med den fugtige luft, og sneen begyndte at falde. Snefnuggene lagde sig på det grønne løv, og den modne frugt. Egernet kiggede sig forvildet omkring. Det havde endnu ikke forråd nok.

Om natten bed frosten hårdt. Da solen stod op, og kastede sine stråler ud fra en klar himmel, smeltede bladene og slap deres tag. Snart stod træerne nøgne og skjulte deres rødder i et loddent tæppe.

Grå skyer dækkede himlen hen på eftermiddagen, og det begyndte igen at sne. Det blev ved i mange dage. Dale blev visket ud og søer usynlige og tavse. Kun flodernes vand åbnede sorte sprækker. Hele verden lå hvid og død – lige fra havet i syd til havet i nord. Nogle få mennesker bevægede sig langsomt gennem driverne i retning af middagssolen. De bar redskaber og børn og trak dyr efter sig, mens deres klageråb fortabte sig i stilheden.

Ved et slukket bål lå en lille dreng. I den kolde luft blandede askens sure lugt sig svagt med lugten af affald og ekskrementer. Hen over hans nøgne krop var drysset et fint lag af sne uden helt at skjule de tatoverede ar. En gennemtygget rod i den højre hånd. De stive øjne hang ved det sorte kul. Ved siden var den tomme åbning til en lille hytte.

Sneen pressede sammen om den lille krop og pakkede den ind. Hytten forsvandt og kun toppen af et træ stak op i det hvide landskab. I den mørke vinter druknede selv floderne. Da solen vendte tilbage fik den aldrig magt. Sneen lå hele sommeren. I tusind år.

Kilde

Foreningen SIAD (Slagt Indvandrerne og Afskaf Demokratiet) vil afholde en demonstration i Gellerupparken for grønlændernes skyld - hævder de i hvert fald. Grønlænderne selv vil meget gerne have sig frabedt støtten fra SIAD, som ingen sympatiserer med. De ved meget vel, at SIAD´s støtte er rent hykleri, og kun handler om at bruge grønlænderne som redskab imod muslimer.

SIAD er jo ligeglade med, hvad der sker med grønlænderne. De er alene interesseret i at provokere unge brushoveder. De demonstrerer i Gellerup, præcis fordi de ønsker at provokere nogen til ballade.

Skulle det ske (og det skal det nok), så vil de bruge anledningen til at skabe maksimal uro. Som det har været fremme for nylig, har racistiske grupperinger oprettet “idrætsforeninger”, ganske som nazisterne havde i Tyskland før magtovertagelsen. I idrætsforeningerne træner racisterne i gadekamp.

Hvis SIAD får held til at sætte brand i gaden, hvordan vil politikerne så reagere? Jo, DF vil som sædvanlig være parat med nogle slagkraftige medieudspil, der vil sætte dagsordenen i den dovne og ukritiske danske presse - og dermed på den politiske arena.

DF´s budskab vil være, at muslimer angriber ytringsfriheden og at almindelige mennesker ikke længere kan gå frit i Danmark. Måske vil de derefter kræve, at unge indvandrere, der er blevet anholdt af politiet for deltagelse i uroligheder, skal smides ud af bebyggelsen sammen med deres familier.

Bare vent og se.

Kristentro er at have Gud for øje, og det står i modsætning til kapitalisme.

En kapitalistisk virksomhed har grundlæggende kun ét formål: overskud. Alt hvad virksomheden foretager sig, skal alene tjene det formål at skabe det størst mulige overskud for ejerne.

Den skotske økononom Adam Smith formulerede det sådan, at når den enkelte gør sig umage for at producere mest effektivt, så vil det automatisk gavne samfundet. Smith ville sikkert have besvimet, hvis han havde fået at vide, at denne tankegang i den sidste ende ville komme til at gennemsyre alle menneskelige aktiviteter.

I dag er markedet den altdominerende norm. Selv de sektorer, der umiddelbart ikke er direkte reguleret af markedet, skal understøtte markedets funktioner. Det gælder for eksempel frivilligt arbejde, familiens funktioner, fritidssysler o.s.v. Selv på de mest intime områder kryber markedet ind.

Børn er alle dage blevet opdraget til at kunne blive ansvarlige forsørgere. Men i dag er opdragelsens formål at gøre dem til gode forbrugere og tilpasningsvillige medarbejdere. Vi skal ikke arbejde for vores kæres skyld, nu skal vi have netværk for kapitalismens skyld.

Den kritiske tænkning, som børnene oplæres i, har ikke til formål at sætte spørgsmålstegn ved forbrugerkulturen, men at afkoble og relativere enhver form for bånd, som ikke er pengebaserede.

Det gælder ikke mindst forholdet til Gud. Tro er ikke forbudt, men skal være noget man forhandler eller køber sig til på markedet. Og dermed er Gud reelt afskaffet. I menneskets bevidsthed.

Hvad siger Bibelen?

• Jesus kalder bonden, der havde fyldt sine lader af hensyn til et behageligt otium for en tåbe
• Er der nogen, der kræver din skjorte, så giv ham din frakke med
• Hvis du låner ud, så forvent ikke at få det tilbage (og glem dermed alt om renter)
• Vær ikke bekymret for i morgen, for Gud sørger for os
• Det lidt den fattige giver, kan være mere værd end det meget den rige giver
• Giv til de fattige
• I skal faste (og altså ikke dyrke forbruget)
• I kan ikke tjene på Gud og mammon (penge) - enten den ene eller den anden