Ydmyghed

Indfødsretsprøven er kendt for, at de færreste danskere kan svare rigtigt på alle spørgsmål. Netop derfor er den et rigtigt godt middel til at undgå at sortsmudskede andenklassesmennesker slår sig ned i Danmark. Det vil man nu for alvor sikre ved at gøre prøven hemmelig.

Men jeg er så heldig, at jeg har fået opsnuset nogle af spørgsmålene og også svarene:

1. Hvilket dansk folkeparti blev stiftet i 1995?

a) Socialistisk Folkeparti, b) Dansk Folkeparti, c) Konservativt Folkeparti

2. Hvad er Dansk Folkepartis vigtigste programpunkt?

a) Lavere skat, b) Mere medvind på cykelstierne, c) Stop for muslimsk indvandring

3. Hvilken befolkningsgruppe er den største belastning for Danmark

a) Muslimske indvandrere, b) De ældre, c) Børnene

4. Hvilken fjende kæmper Danmark imod i Irak og Afghanistan?

a) Ørkenrotter, b) Støvdjævle, c) Islam

5.  Hvad hedder den påståede profet, som tegnes med bombe i turbanen?

a) Muhammed, b) Egon, c) Ib

6. Hvilket dyr er mest almindeligt på ghettoernes altaner?

a) Får, b) Geder, c) Kakkerlakker

7. Hvem er den bedste målmand?

a) Juni Rustu Recber, b) Peter Schmeichel, c) Volkan Demirel

Læs i øvrigt her

Som en politimand sagde i fjernsynet: “Rockerkredse” og “indvandrermiljøet” underforstået indvandrere er generelt kriminelle. Det er jo konsekvensen af denne sprogbrug. En sprogbrug, der får så meget desto større vægt, når den bliver brugt af statslige embedsmænd.

I dag taler en journalist i DR2 om “ghettosystemet” med æresbegreber og sharia…?!

Hvor og hvornår stopper fordummelsen?

Det skulle i følge pressen været lykkedes for “Dansk” Folkeparti at monopolisere såkaldt danske værdier i en stor del af befolkningens øjne.

Men samtidig er det pudsigt, at DF´s vælgere meget markant går ind for retten til at slå sine børn, og for indførelsen af dødsstraf.

DF´s vælgere deler med andre ord ikke værdier med hovedparten af danskere på disse områder, og gør det i øvrigt heller ikke på en række andre områder.

Hvorfor dette paradoks? Det skyldes, at ingen andre partier har haft den frækhed at ville monopolisere danskhed, for den tilhører os alle - uanset hvem vi er. Fordi DF har været alene om at kalde sig for (særligt) danske, har folk nu vænnet sig til denne ofte gentagne omend løgnagtige påstand, så nogle endda efterhånden er kommet til at tro på, at den er sand.

Kilde: TV2

Det norske Politiets Sikkerhetstjeneste, som svarer til PET, følger med på bloggene, og konstaterer en vækst i flere højreekstremistiske ytringer og netsteder. Der er endnu ikke fundet direkte sammenhæng mellem disse aktiviteter og højreekstreme organisationer, men blandt andet har en mand, der myrdede en far til seks børn, gjort sig bemærket med ekstremistiske udtalelser på nettet. Offeret havde somalisk baggrund.

Uanset bloggernes eventuelle tilhørsforhold til ekstreme organisationer, så tjener de det formål at formidle disse organisationers holdninger ud til en større kreds, og omvendt at trække sympatisører i en mere ekstremistisk retning.

Resultatet ser vi formentlig i den store tilgang af sympatisører til HA-dækorganisationen AK 81.

Ekstremisternes mission er at polarisere befolkningen og at intimidere den med det muslimske skræmmebillede.

Jeg ved, at også PET er opmærksom på disse ting, og jeg håber, at man er parat til at bruge denne viden aktivt på den rette måde og i rette tid, inden situationen kommer ud af kontrol.

Kilde: Aftenposten.

Står igen og vente forgæves på bussen, og tænker på, at i 70´erne gik busserne altid til tiden. Man kunne regne med bussen, ligesom man kunne regne med at posten kom frem den næste dag. Man kunne også regne med at telefonen virkede, og der var TV når man tændte for kassen. Elektriciteten strømmede ufortrødent dag ud og dag ind.

Kun én gang i min barndom kan jeg huske at strømmen forsvandt. Det var i november 1971 under en snestorm. I den senere tid er det noget der sker flere gange om året.

Man kunne gå på aftenskole for et beskedent beløb, og hvis man kom for sent på biblioteket skulle man betale 2 kr. pr. bog.

I skolen fik vi udleveret bøger til alle fag, bøger som tit og ofte var i ganske pæn stand.

Ringede man til et offentligt kontor eller til et firma, var der nogen der tog telefonen med det samme. Man kunne ovenikøbet ringe til politiet efter hjælp. Skulle man købe ind til aftensmad, behøvede man bare at bevæge sig hen på næste gadehjørne.

Var der huller i vejen efter vinter, så blev de udbedret, og havde man fået en influenza på halsen og døjede med høj feber, kunne man få lægen til at komme hjem til sig.

Men nu, hvor vi efter sigende er blevet rigere end nogen sinde før, så er alle disse goder forsvundet! Er det ikke et paradoks?

I følge muslimerne er et af tegnene på verdens snarlige undergang, at børnene ikke adlyder de voksne. Så…undergangen er nær!

Den anden dag så jeg en lille lort på 4 år, der trodsigt skreg “nej!” til sin tyrkiske bedstefar, da han bad ham komme ind.

Kriminelle tosprogede advarer om, at deres småbrødre bliver meget værre end dem selv.

Unge lømler vælter hærgende rundt i byernes gader.

Glem ikke, at børnene er produktet af vores handlinger. Og de såkaldt utilpassede børn afspejler ikke andet end den respektløse behandling de har fået af ukærlige voksne.

Vi har fået de børn, vi fortjener: Gennem ti år har danske myndigheder gjort deres bedste for at gøre Danmark til et land, flygtninge og indvandrere ikke ønsker at komme til. Man har sat utallige forhindringer op, og gjort det surt at være udlænding i Danmark. Ikke mindst ved indførelsen af først integrationsydelsen og senere starthjælpen, der har til formål at sulte folk ud af landet.

Det gennemgående signal har været: Vi vil ikke have jer! Det har kommunen sagt, lærerne sagt, politiet sagt, folk på gaden sagt - og nu er det efterhånden blevet lært.

Disse børn, der er født og opvokset i Danmark, og som ikke har andre steder at gå hen, - er uønskede i deres eget land. De føler sig omgivet af fjender, og føler ingen solidaritet med de mange, der foragter dem. Og det kan man vel ikke fortænke dem i.

Vi får at vide, at vi lever i et retssamfund - realiteten er, at de såkaldte rettigheder ikke gælder, når det virkelig gælder.

Nordea lavede en tastefejl, der betød, at en tilfældig kunde fik lov at betale en anden kundes store elregning. Kunden checkede ikke sin udskrift, og fik derfor ikke forhindret overførslen i at foregå.

Nordea erkender at have begået en fejl, men nægter at gøre den god igen, da kunden bare kunne have forhindret overførslen.

Kunden har klaget til Pengeinstitutankenævnet, men ikke fået medhold. Det er på ingen måde overraskende, for ankenævnet er ikke en uvildig instans, men nedsat af bankerne med det formål at lukke munden på utilfredse kunder.

Hvis man nu forestiller sig, at Nordea ved en fejl havde overført et større beløb til kundens konto, ville Nordea så tilsvarende have accepteret denne fejl? Nej, i det tilfælde havde det også været kundens ansvar, og ingen tvivl om, at Nordea var kommet efter kunden med bål og brand.

Det pudsige er, at Nordea ikke engang vil hjælpe med at udrede problemet ved at rette henvendelse til den kunde, der i virkeligheden skulle have betalt elregningen. Hvis det er en ærlig kunde, har vedkommende formentlig allerede betalt sin regning til elselskabet…

I København går 17% af de tosprogede småbørn ikke i børnehave, hvor imod 4% af de etnisk danske børn ikke går i børnehave.

De konservative har en berettiget bekymring for, at denne gruppe af tosprogede børn ikke får lært dansk, og at det vil betyde, at de resten af livet vil være bagud, fordi de bliver tabere i uddannelsessystemet.

Man vil derfor tvinge børnene i institution. Det lyder ikke umiddelbart som typisk konservativ politik, der jo ellers altid hylder borgernes frie valg.

Som altid sætter DF trumf på, ved også at kræve at forældrene skal betale for den tvungne institutionalisering, underforstået; hvis det er økonomien der sætter grænser, kan de jo bare rejse “hjem”. I samme åndedrag har DF naturligvis skudt skattestoppet ned - men det gælder vel i DF´s optik ikke for de “fremmede”.

Forslaget lyder som rendyrket stalinisme. Hvad betyder det for samfundet syn på forældrenes ansvar? Kan man gøre noget godt for børnene, ved at tvinge dem ud af hænderne på deres forældre? Kan man forvente, at det skaber større velvilje hos forældrene og dermed hos børnene? Hvad vil det betyde for institutionerne, at få en gruppe uvillige forældre ind?

Er der overhovedet dokumentation for, at ikke-institutionaliserede børn udvikler sig mere negativt, eller er det bare noget man tager for givet?

Samfundets respons på marginaliserede grupper er som altid tvang, og som altid afhjælper det ingen problemer. Det er kun udtryk for flertallets og magthavernes utilstrækkelighed og arrogance. Hvis man virkelig ønsker at få alle med, så kom dog op med nogle attraktive tilbud i stedet for.

Hvordan styrer man mennesker, gennem deres frivillige engagement? Svaret er: ved at udvikle en sekt. I bogen om Blekingegadebanden (af Peter Øvig Knudsen) fortæller et af de tidligere medlemmer, hvordan KAK (Kommunistisk Arbejderkreds), som banden udsprang af, fungerede som en sekt:

KAK´s grundlægger Gotfred Appel var for nogle af medlemmerne en fader- og førerskikkelse. Især for Holger - den mest fremtrædende og forbilledlige af juniormedlemmerne.

KAK var en eksklusiv gruppe, som krævede stort engagement. Det var svært at blive lukket ind i varmen, og nemt at ryge ud igen, hvis ikke man makkede ret. Truslen om at blive udstødt svævede altid i luften, og var for de fleste stærkt angstprovokerende.

KAK var 100% centralistisk: intet kunne foregå uden ledelsens accept.

Der var et omsiggribende hemmelighedskræmmeri, som gik langt udover gruppens kriminelle aktiviteter. For eksempel var det forbudt i telefonen at begrunde et afbud til et møde, ligesom Gotfred altid holdt det hemmeligt, når han tog på ferie.

I sammenhæng med hemmelighedskræmmeriet var Tabuet mod at tale om visse emner. Da tabuet ikke var åbent defineret, betød det at medlemmerne for en sikkerheds skyld holdt sig fra alle potentielt kontroversielle emner. Så var de sikre på, ikke at få noget klinket. Gjorde man det alligevel, skulle man være absolut sikker i sin sag og med dokumentationen i orden i form af nøjagtige referater o.l.

Alle der vovede at stille spørgsmål blev af Gotfred fremstillet som idioter overfor gruppen: Mens den pågældende talte, “ville Gotfred ryste meget voldsomt på hovedet, mens han udstødte en høj, flabrende uh-lyd med vibrerende læber, suppleret med et: Jeg forstår overhovedet ikke hvad du siger!!, råbt med fuld kraft” (side 330).

Sektmodellen inkluderede Ordren, som en acceptabel kommunikationsform. Satte man spørgsmålstegn ved Ordren, satte man også spørgsmålstegn ved sin loyalitet.

Medlemmerne blev langsomt socialiseret ind i det stramme greb gennem en glidende proces, hvor de ved at udvise den rette holdning og det rette engagement efterhånden kunne blive optaget i kernegruppens stærke fællesskab - og eksklusive identitet.

Der var naturligvis også mange glæder forbundet med dette: en oplevelse af et stærkt formål og fællesskab fuld af mening, og også spændende fælles oplevelser, rejser m.v.

Det påtrængende spørgsmål er naturligvis: er det ikke utroligt at røverierne fortsatte efter at KAK gik i opløsning? Bandens struktur havde nemlig tilsyneladende ikke sektens kendetegn herunder den indbyrdes terror, men var båret af tro på sagen og af engagement.

Hvor er jeg dog glad over, at jeg endelig er fri for at lugte til røg her og der og alle vegne. Hvorfor skal flertallet tvinges til at indånde ildelugtende og kræftfremkaldende stank, fordi nogle andre mener at de har frihed til at være hensynsløse?

Kim Larsen mener at selve demokratiet står på spil, når man ikke kan ryge, når man vil. Nej, det forholder sig omvendt: Demokratiet står på spil, når folk uforvarende og ufrivilligt skal lide under, at nogle andre skal fornøje sig selv i det offentlige rum.  Hvad er det dog for en infantil mentalitet, der kræver ret til at nyde på andres bekostning?