URBANblog

Hvornår begynder den højrenationale vold?

Jeg har ved forskellige lejligheder på min blog argumenteret for, at vi kan forvente voldelige og undergravende angreb fra nationalistiske og fremmedfjendske grupper. Karakteristisk har jeg modtaget en del kommentarer fra folk, som søgte at latterliggøre min påstand. Disse kommentarer er kommet fra folk, der selv tilhører den ekstreme fløj, og som formentlig håber på et vist overraskelsesmoment, når de på et tidspunkt påbegynder stormløbet.

Men nu kan vi her på det sidste høre de samme påstande gentaget fra folk fra det højreekstreme miljø.

Det er for eksempel Lars Hedegård fra det såkaldte Trykkefrihedsselskab (New speak for propaganda), der er “bange for” at der skal en national rejsning til, for at overbevise magthaverne om, at muslimerne kun er ude på at voldtage hinanden og resten af landet med. Og som også er “bange for” at man vil til at klippe håret af kollaboratører, og forfølge dem nøgne rundt i gaderne. Det er svært ikke at opfatte Hedegårds ytringer som trusler.

Det er også Nicolai Sennels, der på sin JP-blog “ikke håber”, at der udbryder en 3. Verdenskrig mellem muslimer og os andre, og bestemt heller “ikke håber” at den starter i Danmark, hvor han forventer at “vi vil se stadigt flere selvtægtsgrupper blandt danskerne”.

Sennels udtaler sig “på baggrund af den indsigt (han) har fået i det muslimske miljø gennem (sit) psykologiske arbejde med over hundrede voldelige og radikale muslimer”. Og hvor er så det? Jo, han har været psykolog på døgninstitutionen Sønderbro, som opbevarer kriminelle teenagere, hvor af en del har muslimsk baggrund. Disse unge, som på ingen måde er en muslimsk svigermors drøm, kalder han “radikale”, formentlig velvidende at de færreste af de unge har nogen sammenhængende viden om islam. Og det, hævder han, giver ham indsigt i det muslimske “miljø”!

Politiseringen af bandekonflikten, hvor kriminelle grupper slås om det lukrative hash-gademarked, der opstod efter hashsalget blev stoppet på Christiania, er et uhyggeligt forvarsel om, hvad der kan ske. Her ser vi folketingspolitikere, der i ramme alvor udtrykker sympati for den ene part i konflikten HA, og HA der efter bedste evne søger at udnytte denne sympati.

Men som Sennels siger, vil denne voldsudøvelse formentlig i første omgang komme fra selvbestaltede borgerværn. Derfor er det rigtig vigtigt, at der kommer maksimal opmærksomhed på ethvert tilløb til borgerværn og deres aktiviteter. Det er også vigtigt, at borgere, der gerne vil være med til at passe på deres nærområde, men ikke sympatiserer med nationalister, søger optagelse i disse værn. Det er vigtigt at påvirke borgerværn, og det er vigtigt, at der er vidner, når der sker voldelige overgreb.

8 Responses to “Hvornår begynder den højrenationale vold?”

  1. Peter Hansen Says:

    Jeg har først lige opdaget denne interessante blog med gode overvejelser, der gennemskærer al den floromvundne snak, som mange højreradikale pakker deres radikale budskaber ind i.

  2. aldrigmeregiftes Says:

    Super godt indlæg, jeg er mere end enig.

  3. peerplus Says:

    Tak for endnu et vægtigt debat-indlæg. Jeg skal love for, at det (igen) får dig citeret rundt omkring i de højrenationale net-fora, og ikke for det gode.

    Der ER allerede ikke så lidt vold her i landet, forårsaget af organiserede højreradikale grupper, og Århus synes at være arnestedet for deres aktiviteter. I første omgang synes volden dog primært rettet mod folk fra venstrefløjen, sådan som det er beskrevet dusinvis af gange i lokale medier som fx her: http://stiften.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20071130/AAS/128842903/1002

    Det betyder imidlertid ikke, at der ikke findes racistisk, højrenational vold i Danmark. Den forekommer blot endnu “kun” i form af overfald, begået af tilfældige enkeltpersoner og ikke af kendte, racistiske grupper. Den form for højrenational vold stiger i disse år dramatisk. Se fx her http://menneskeret.dk/nyheder/arkiv/nyheder+2007/stigning+i+indberetninger+af+racisme , hvor Institut for Menneskerettigheder sætter tal på omfanget af problemet og samtidig sætter fokus på, at vi i Danmark indtil for ganske nyligt helt har undladt at registrere disse overfald som de hate crimes, de faktisk er. (Det samme har gjaldt overfald på homoseksuelle, som også i et vist omfang foretages af de samme grupper).

    Hver eneste gang endnu et DF-medlem fremsætter stærkt racistiske ytringer, som her i sidste uge, hvor Søren Krarup m.fl. bakkede op om Lars Hedegaards udtalelser om, at muslimer voldtager, pustes der til ilden. I baggrunden sidder Pia Kjærsgaard og nikker samtykkende uden dog selv at stikke næsen for langt frem.

    Jeg tror desværre, at det kommer til endnu flere konfrontationer i de kommende år, men jeg er også ret sikker på, at minoritetsgrupperne ikke kommer til at kæmpe alene mod de højrenationale. Et stort flertal af danskerne er heldigvis ikke racister og ikke bange for at vise det. Nazi-svinene får ikke lov til et vinde - heller ikke denne gang.

  4. Kristian Says:

    Hej Peerplus

    Tak for din kommentar og din ros. Vil du ikke skrive mig navnet på de netfora, hvor du har set mig citeret?

    Venlig hilsen Kristian

  5. peerplus Says:

    Kære Ydmyge (uden grund):

    Prøv blot at google titlen på dette blog-indlæg. Så kommer du bl.a. frem til “den national-patriotiske blog” Zonka, som ofrer en hel blog på dig her:

    http://danzon.kimcm.dk/index.php/2009/12/24/ignorer-budskabet-dr%C3%A6b-budbringeren/

    Du er også citeret flere andre steder. Måske finder du endda endnu flere ved at kigge på dine “indkilder” på din blogs data-side?

    Godt nytår.

    Peer

  6. Kristian Says:

    Tak skal du have :-) og godt nytår til dig også!

  7. Anna Lyttiger Says:

    Peerplus: Zonka “ofrer ikke en hel blog” på et indlæg. Skvadderhovede.

    “Ydmyghed” er en af de mest arrogante og hykleriske blogs i Danmark.

  8. Kristian Says:

    Tak for anbefalingen :-)

Leave a Reply