Ydmyghed

Professor Hildebrandt stikker frivilligt snuden frem - han er ikke bange for at få smæk, for det får han. Han siger det forbudte: At DF med sin hårde og uforsonlige retorik og politik har skabt et ondt klima i Danmark, hvor man efterhånden ikke længere kan snakke sammen. Og hans ærinde understreges straks af de mange grovkornede reaktioner, der straks popper op: “Forbavsende, at muslimerne overhovedet ønsker at berige dette racistiske og islamofobiske folk med deres tilstedeværelse. Hvorfor går vi ikke bare hver til sit” o.s.v.

Virkeligheden er jo, at DF er den største trussel mod sammenhængskraften i det danske samfund. Den gennem mange år vedvarende hamren på en mere eller mindre forsvarsløs befolkningsgruppe har splittet danskerne, således at vi ikke længere har et samarbejdende folkestyre og heller ikke et fælles nationalt projekt.  Der er ikke længere noget, man kan kalde danske værdier. Vores folkehjem er blevet en dysfunktionel organisme, der måske snart vil være inde i en dødskamp. Ikke på grund af trusler udefra, nej - på grund af den indre trussel som DF udgør.

DF´s vedvarende kampagne mod muslimerne svarer nøjagtigt til nazisterne kampagne mod jøderne, Milosevich kampagne mod kosovarerne, den tyrkiske kampagne mod armenierne og senere grækerne, israelernes kampagne mod palæstinenserne, kampagnen mod tutsierne o.s.v. Potentialet er der for etnisk udrensning, og det er nøjagtigt hvad DF´erne drømmer om.

Rolf Slot Henriksen har en bog på trapperne, der hedder “Racisme mod danskerne”. Af denne bog hævdes det bl.a. (formentlig mod bedre vidende) at 3/4 af indsatte i fængslerne er blodtørstige fremmede og der opfordres til at danskerne skal igang med en borgerkrig imod disse fremmede.

Dermed melder Rolf sig i det stadigt mere larmende kor af propagandister, der skriger på hellig krig mod de fremmede. Rolf er jo præst, men det kan næppe være i en kristen kirke, for Jesus Vor Herre ønsker tværtimod at vi skal elske hinanden - ja, selv vores fjender (og der i blandt tæller jeg ikke flygtninge og indvandrere).

At man ikke behøver at fæste særlig meget lid til bogens “fakta” kan man for eksempel forvisse sig om ved at gå ind på Kriminalforsorgens hjemmeside. Her kan man finde publikationen “Indsatte i fængsler og arresthuse fordelt på oprindelsesland og institutionstype”, hvor man kan se, at 26 % af indsatte i fængsler har ikke-dansk baggrund. Tallet er højt sat, for Københavns Fængsler, der er et arresthus, er talt med, men jeg har gjort det, da mange “får lov” til at sidde det meste af deres afsoning af i arresthuset.

Disse propagandister har en langsigtet strategi om oftere og oftere at nævne ordet “borgerkrig”, for derved at påvirke den almindelige befolkning til langsomt at tage idéen til sig. Efter noget tid vil mange have en fornemmelse af, at borgerkrig mod de fremmede, det er noget mange går og tænker på - det må vi da hellere se at komme igang med. Sådan var det også i Jugoslavien og alle andre steder, hvor ansvarsløse fanatikere har ophidset til borgerkrig.

Arbejdsløsheden stiger dramatisk, men samtidig arbejder politikerne for at afskaffe efterlønnen, sætte pensionsalderen op og forværre de arbejdsløses vilkår.

Siden 1970 er den enkelte dansker blevet godt 2 % rigere hvert år - i gennemsnit selvfølgelig. Det betyder, at der er blevet mere end dobbelt så meget forbrug til rådighed på 40 år. Er vi så også blevet dobbelt så lykkelige? Selvfølgelig ikke. Måske tværtimod.

Danskerne er blevet rastløse mediebrugere, og har glemt alt om at komme hinanden ved, som man sagde dengang i 70´erne.

Hvorfor er det egentlig, at vi skal arbejde så meget og så længe? Det er jo tydeligt for enhver, at rigtig mange hellere end gerne vil ophøre med arbejde, når de bliver 60 - også selvom det indebærer en nedgang i velstanden. Er det ikke en kende mystisk, at man ikke tilstår befolkningen denne frihed?

I stedet har vi en situation, hvor man presser den ældre del af arbejdsstyrken til at blive ved, på trods af at denne aldersklasse er mere eller mindre uønsket på arbejdsmarkedet. Det grå guld er en skrøne, for det er ungdommen der styrer. Lad dog folk få nogle gode år i lykkelig lediggang i stedet for at stå med hatten i hånden i jobcenteret og præsentere sin kvote af forgæves jobansøgninger.

Glem ikke at dengang i 1970, hvor vi kun forbrugte det halve af i dag, da var vi også rige, og havde alt hvad vi behøvede - og mere til. Hvorfor skal vi dog jage efter mere, mere, mere…?

Jeg kender godt svaret, men finder det helt absurd. Det er hensynet til stabiliteten i økonomien, til virksomhedernes råderum, til aktionærernes udbytter der er afgørende. Ikke vores velfærd.

I den forgange uge havde vi en mega mediehistorie om et groft brud på dansk kultur, frisind, demokrati og selvretfærdighed.

På Holbergskolen i København blev der angiveligt holdt forældremøde med adgang forbudt for fædrene alene af hensyn til muslimernes finere fornemmelser. Det var historien, og den var løgn. Der var ikke tale om et forældremøde, men om en kvindecafe, der har til formål at styrke nogle indvandrerkvinder i at vove sig ud af køkkenregionerne. Alt dette er nu blevet afklaret. Historien klaskede sammen til ingenting, og de af politikerne, der har lidt anstændighed i behold, står tilbage med røde øren.

Der er imidlertid ingen, der har interesseret sig for, hvem der startede denne løgnehistorie. Men det er jo væsentligt at få øje på, hvilke journalister eller presseagenter, der bevidst manipulerer med medierne. På den måde kan andre journalister og ikke mindst læserne og politikerne vogte sig for blot ukritisk at følge strømmen som en hjernedød sildestime.

Den pågældende propagandakilde udsender formentligt rutinemæssigt misinformation, og er sandsynligvis også en del af et netværk, der har netop dette som formål. I stedet for halsløst at gengive indholdstomme “sensationer” burde journalisterne forholde sig kritisk til hvad de læser. Faktisk troede jeg, det var sådan noget man blandt andet lærer på journalisthøjskolen. Og for at kunne forholde sig kritisk er det nødvendigt at afdække misinformationsnetværk, så man ved hvem de består af, og hvordan de arbejder.

Da jeg sad i kantinen i går, var den til min undren mere eller mindre folketom. Min kollega mente, at det nok var fordi mange tager fredagen fri, så de kan komme hurtigt på vinterferie! Jamen, begynder vinterferien ikke først om lørdagen? Hvorfor breder den sig så til fredagen?

Eller til ugerne før? Nina var med sin mor på Gran Canaria samtidig med statsministeren og hans børn. De tog afsted et par uger før vinterferien, for at undgå de dyre billetter. Der var også lektier med i bagagen, men jeg tvivler på, at der blev brugt mange minutter på dem. Men Nina havde en god ferie, og kom hjem igen med en sund kulør. Nu er hun igang med sin vinterferie nr. 2.

Det er hun ikke alene om. I hendes skoleklasse, som hovedsageligt består af børn af højtuddannede fra den kreative klasse, er der generelt et meget stort fravær som følge af forældrenes mange udlandsrejser. Der er også en enkelt muslim i klassen, som er overflyttet fra det nærliggende indvandrerområde. Om han holder ekstralange sommerferier ved jeg ikke, men mon så ikke skoleledelsen slår hårdt ned - det opfprdrer Bertel Haarder jo ledelsen til. “Dem” skal “vi” jo stille krav til  - imodsætning til “os selv”.

En lærer, jeg kender, skulle også have været afsted på ferie allerede i sidste uge. Han arbejder selvfølgelig ikke som lærer længere, men har fundet andre græsgange. Han blev dog nødt til at udskyde sin ferie til vinterferien af hensyn til den efteruddannelse han går på…

Karen Jespersen er helt tændt. Hun vil have en tilbundsgående undersøgelse af, hvor man i det danske samfund tager religiøse særhensyn. For den slags kan man ikke have. Når Jespersen har fået kortlagt disse særhensyn, vil næste skridt formentligt være at få dem afskaffet.

Bemærk lige ordvalget. Det er SÆRhensyn - ikke hensyn. I århundreder har vi i Danmark taget hensyn til mindretal, som det mest selvfølgelige - men nu hedder det særhensyn, underforstået at nogen har tilranet sig særlige privilegier.

Karen Jespersen taler ikke om, at det er hensyn til muslimerne, der skal undersøges. Det er religiøse hensyn, og det vil sige at hensyn til kristne, jøder og buddister også vil blive underlagt inkvisitionen. Men der er næppe tvivl om, at det især er muslimerne, hun tænker på. For jøderne har jo en særlig rolle som dem, der hvidvasker vores sorte kollaboratørsamvittighed fra 2. verdenskrig.

Tænk over det. Hensyn bliver der taget masser af alle vegne. Et ekstremt eksempel er, hvordan DR efter 9-11 attentatet undlod at spille visse popnumre (Stairway to heaven m.fl.), fordi det kunne såre amerikanernes følelser. Som om de hører DR. Behandlingssteder for narkomaner kan ikke placeres i almindelig bebyggelse af hensyn til pæne folks følelser.  Vi tager (selvfølgelig) også hensyn til handicappede, børn, ældre, ikke-rygere, cyklister, fodgængere, ryttere og folk med udsigt.

Som noget kuriøst er det mange steder forbudt at nøgenbade af hensyn til de nærliggende beboere, samtidig med at svømmehalsgæster skal tvinges til at udstille deres bare ende for hinanden - alene for at få muslimer ned med nakken.

Karen Jespersen kan ikke slippe sin totalitære fortid i VS. Det kribler i hende for at internere anderledes tænkende reaktionære og afvigere.

Den danske regering har vist handling i forbindelse med finanskrisen og pumpet milliarder af kroner ud til bankerne og til forbrug.

I forhold til klimaet har regeringen mest pumpet milliarder af ord ud til aviserne. Det største projekt man hidtil har søsat var klimakonferencen, hvor regeringen troede at man ved en blanding af foghsk planlægning, løkkesk spin og piask manipulation kunne sparke udviklingslandene til side og bygge en alliance alene med USA. Det gik jo som det gik.

Stop snakken - stop spinneriet! Hvis det danske samfund skal leve op til de fine hensigter, skal vi i gang allerede nu med en kæmpestor omstillingsproces. Det kommer til at koste fladskærme og biler! Forbruget må simpelthen tage en ny vej væk fra det private til kollektive investeringer i energieffektiv infrastruktur.

Vi skal igang med et projekt af et omfang, vi ikke tidligere har set. Det kræver en velkoordineret indsats, der vil beskæftige 50-100.000 mennesker i byggefag, industri og offentlig forvaltning.

Skal de fine mål nåes, er danskerne nødt til allerede i år at udarbejde en ambitiøs strategi for, hvordan der kan etableres et overordnet energisystem, så vi kan halvere forureningen.

Det kræver, at man spilller på alle tangenter: ikke kun investeringer, men også pisk (afgifter, bøder) og gulerødder (skattefordele, tilskud), regler, uddannelse og information. Og ikke mindst at man gør det tydeligt, at vi ikke kan få mange flere luksusting i fremtiden.

Dokumentarudsendelsen i går om mordet på Ghazala Khan i 2005, gav meget stof til eftertanke.

Desværre var der også et forstyrrende element. Én af de interviewede politifolk gjorde sit yderste for at hamre ind i seernes hoveder, at mordernes handlinger var bestemt af deres kultur.

Det er dybt problematisk, hvis politifolk har sådan en holdning. En kultur kan ikke være kriminel, for hvert enkelt menneske står altid alene til ansvar. Overfor Gud, overfor medmennesket, og overfor loven. Der er kun én undtagelse, og det er hvis den pågældende har været utilregnelig i gerningsøjeblikket, og det var der intet der tydede på her, og det er i øvrigt sjældent at domstolene tager hensyn til en sådan omstændighed. Kulturelle og sociale forhold kan fremme eller modvirke kriminelle handlinger, men i den sidste ende er det det enkelte menneske, der beslutter sine handlinger.

Den pågældende politimand vil formentlig næppe forklare danskeres kriminalitet med deres kulturelle baggrund. 80% af Kriminalforsorgens klienter og indsatte har dansk baggrund. Og hvad med det store flertal af pakistanere, som ikke har begået kriminalitet - er det så på trods af deres kultur? Hvis ja, hvad er den kulturelle forklaring da værd, hvis den netop ikke bestemmer et menneskes adfærd?

Bemærkelsesværdigt var det da også, at den kvindelige betjent ikke lagde vægt på den kulturelle faktor. Hun havde ingen skjulte dagsordener.

Ghazala fulgte sit ægte hjerte, men hendes far fulgte sin falske stolthed, og det udløste tragedien.

Nu fortæller tegneren Kurt Westergård, at hans famøse tegning slet ikke var en muhammedtegning! Så er den jo underforstået slet ikke krænkende alligevel! Det må være til stor ærgelse for dem, der ynder at sætte klistermærker op med tegningen på gader og stræder i håbet om at krænke så mange muslimer som muligt. Det er jo et helt symbol, der dermed falder til jorden.

Nej, ifølge Westergård var det faktisk islamister, der fandt på, at det var en muhammedtegning. Slet ikke Flemming Rose, der havde bedt en række tegnere lave karrikaturer af  ”profeten” Muhammed, for derefter at proklamere: æh bæh, vi tør godt tisse på jeres profet, æh bæ, vi håber I bliver våde.

“Muhammeds ansigt” hed overskriften på artiklen, som var illustreret af 12 muhammedtegninger, og hele stuntet gik ud på at overtræde det sunnimuslimske billedforbud, ja ikke kun det - at håne og spotte muslimernes “profet” og dermed muslimerne selv. Formentlig i det håb at det kunne fremprovokere så voldsom en reaktion, at man efterfølgende ville kunne skride til deportationer af danske muslimer. Et ønske man længe har næret i “Dansk” Folkeparti og omegn.

Hvad Kurt Westergård nu vil fortælle, er vel sagtens, at det ikke var hans egen intention at tegne dén Muhammed, men at tegningen lynhurtigt blev udnyttet i et politisk spil, som han ikke han forestillet sig, da han sad ved arbejdsbordet. At skyde på JyllandsPosten ville nok ikke gøre hans situation bedre end den er nu, hvor han trods alt er udråbt til en danskhedens, frihedens og demokratiets folkehelt - så derfor skyder han den nemme vej: på islamisterne.