URBANblog

Stop klapjagten på muslimer

Karen Jespersen er helt tændt. Hun vil have en tilbundsgående undersøgelse af, hvor man i det danske samfund tager religiøse særhensyn. For den slags kan man ikke have. Når Jespersen har fået kortlagt disse særhensyn, vil næste skridt formentligt være at få dem afskaffet.

Bemærk lige ordvalget. Det er SÆRhensyn - ikke hensyn. I århundreder har vi i Danmark taget hensyn til mindretal, som det mest selvfølgelige - men nu hedder det særhensyn, underforstået at nogen har tilranet sig særlige privilegier.

Karen Jespersen taler ikke om, at det er hensyn til muslimerne, der skal undersøges. Det er religiøse hensyn, og det vil sige at hensyn til kristne, jøder og buddister også vil blive underlagt inkvisitionen. Men der er næppe tvivl om, at det især er muslimerne, hun tænker på. For jøderne har jo en særlig rolle som dem, der hvidvasker vores sorte kollaboratørsamvittighed fra 2. verdenskrig.

Tænk over det. Hensyn bliver der taget masser af alle vegne. Et ekstremt eksempel er, hvordan DR efter 9-11 attentatet undlod at spille visse popnumre (Stairway to heaven m.fl.), fordi det kunne såre amerikanernes følelser. Som om de hører DR. Behandlingssteder for narkomaner kan ikke placeres i almindelig bebyggelse af hensyn til pæne folks følelser.  Vi tager (selvfølgelig) også hensyn til handicappede, børn, ældre, ikke-rygere, cyklister, fodgængere, ryttere og folk med udsigt.

Som noget kuriøst er det mange steder forbudt at nøgenbade af hensyn til de nærliggende beboere, samtidig med at svømmehalsgæster skal tvinges til at udstille deres bare ende for hinanden - alene for at få muslimer ned med nakken.

Karen Jespersen kan ikke slippe sin totalitære fortid i VS. Det kribler i hende for at internere anderledes tænkende reaktionære og afvigere.

6 Responses to “Stop klapjagten på muslimer”

  1. dobermannden Says:

    “Stop klapjagten på muslimer” Ja den dag de forlader vores Danmark for stedse!

  2. aldrigmeregiftes Says:

    Du har som sædvanlig helt ret. Det er deprimerende at være vidne til den heksejagt, som “helt almindelige mennesker”, kommentatorer, politikere mfla udsætter det muslimske mindretal for.
    Vi skal ifølge grundloven beskytte mindretallet mod (min formulering selvfølgelig) pøbelvældets tilfældige og situationsafhængige stemninger. Uden mindretalsbeskyttelse ville Danmark ikke være et moderne demokrati længere, ikke et humanistisk samfund, flertalsstyre må nødvendigvis indeholde beskyttelse af mindretallet.
    Og jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, alle de virkelig vigtige emner, som Folketinget og medierne kunne beskæftige sig med, hvis de ikke havde så travlt med at se muslimsk konspiration allevegne. Der er rigeligt at tage af; finanskrise, klimaproblemer, Danmark i krig, folkeskolen eller bare ganske almindelige visionære debatter, som fx, hvad er det for et samfund vi ønsker at efterlade til børn og børnebørn?

  3. Kristian Says:

    Demokratiet - ja, det er en tragedie i tragedien. Vi ser igen og igen - og her sidst med bydelsmødresagen - hvordan vores folketing er gået hen og blevet et cirkus. Men selvfølgelig, virkeligheden er vel blevet som kompleks, at vi ikke kan forvente at vores folketingsmedlemmer intellektuelt er i stand til at forholde sig til den på en relevant måde.

  4. aldrigmeregiftes Says:

    Nej, men det er jo netop den virkelige katastrofe. For vi har jo netop de folkevalgte til at tage sig af alle de vanskelige sager, som vi hver især ikke kan forventes at forstå eller til fulde kende konsekvenserne af. Men en form for ekspertstyre er vel heller ikke den rigtige løsning?
    Nogen mener at både Gud er død og ideologierne forsvundet, men uden noget at tro på, er det vel også meget vanskeligt at have noget at regere ud fra?

  5. gonduer Says:

    Det er nu den muslimske imperialisme og besættelse,
    der skal stoppes.

    Muslimer misbruger, at de jages herop af muslimerne,
    for det usympatiske de har gjort,
    for at gøre sig fortjent til særbehandling, asyl, og langvarigt ophold.

    Det er groft misbrug af vor fortrinsret til vore egne resurcer.
    Det rammer alt for mange uretfærdigt.

  6. Kristian Says:

    Vores egne ressourcer??? Prøv lige at kigge dig omkring. Hvis vi danskere skulle leve af vores egne ressourcer, så var vi tilbage i stenalderen.

Leave a Reply