Cookie- og privatlivspolitikFascismens fule fims tirsdag, 7. feb 2012
Skrevet af Kristian under 22/7,“Jeg handlet i nødverge på vegne av mitt folk, min land og min kultur” sagde Behring Breivik. Et menneske, der er mig så frastødende, at det gør ondt på mine øjne, når jeg ser billeder af ham.
Gud elsker også ham, og det sætter hans modbydelighed i perspektiv.
Hvad han gjorde den 22. juli er jo værre end en krigsforbrydelse. Han gjorde det ikke, fordi han blev kommanderet til det. Han gjorde det ikke, fordi han risikerede straf eller latterliggørelse ved at lade være. Han gjorde det ikke, fordi han fulgte med strømmen. Han var heller ikke blevet forrået af at deltage i en krig eller af personlighedsnedbrydende militærtræning.
Han gjorde det frivilligt! Han ofrede snesevis af unge mennesker for sin forskruede livsfornægtende nationalistiske ideologis skyld. Han myrdede dem ikke på én gang med en bombe, eller ofrede sit eget liv for sagen. Nej, han tog dem én for én for én for én…
Og det vil han have ridderkors for!
“På vegne av mitt folk”! Hvilken hån mod det norske folk, for hvem skulle det folk bestå af, når kun en forsvindende lille minoritet kan bifalde Breiviks ugerning?
Hvilken reaktion er relevant overfor sådan et umenneske? Dødsstraf og fængselsstraf rækker jo ikke. Kunne man ikke bygge en glaskasse til ham på et offentligt sted, hvor han kunne sidde resten af sit liv til spot og spe og advarsel, mens man viste ham alle de filmoptagelser af hans ofre man overhovedet kunne opdrive - igen og igen?
Kommentarer»
no comments yet - be the first?