Jantelovens fader Aksel Sandemose har engang skrevet, at det var mærkeligt med nordmændenes store stridigheder om deres sprog, når forskellen mellem dialekterne i Danmark var langt større. Og faktisk ved vi det jo godt. Sjællænderne er jo ofte er komplet ude af stand til at forstå jysk. Min teori er, at jysk slet ikke er skandinavisk, men tilhører en anden gren af de germanske sprog.
De fleste har hørt om kong Dan, og at danerne trængte ind fra øst og erobrede det land, som derefter fik navnet Danmark - danernes land. De kom ikke længere end til Fyn, for jyderne stod fast i Hovedlandet. Men det blev alligevel danernes konger, der kom til at dominere Jylland, og det politiske centrum flyttede østpå, hvor det er den dag i dag. Danerne dominerede ikke kun politisk men også kulturelt og satte standarden for sproget. Dansk blev rigssproget, som jyderne måtte lære sig, men i gammel tid kunne en jyde gøre sig forståelig langt syd for Jylland.
Dansk tilhører den germanske sprogstamme, som er opdelt i Vestgermansk og Nordgermansk. Sidstnævnte kender vi som de skandinaviske sprog, som deles i en østlig variant (norsk og færøsk m.v.) og en vestlig (dansk, skånsk og svensk). Vestgermansk deles i en kontinental del (tysk og nederlandsk) og en anglofrisisk (frisisk, engelsk). Jeg tror, at jysk oprindeligt er anglofrisisk.
Efterhånden blev jysk danskificeret, da eliten var sjællandsk, men forskellen er aldrig helt forsvundet. Sprogets tone er markant forskellig. En jysk sætning går ned ad bakke ligesom på tysk. En sjællandsk går op ad bakke ligesom på svensk.
De grammatiske forskelle findes også endnu. Hvor sjællandsk opererer med intetkøn og fælleskøn, så bruger man i det meste af Jylland kun ét køn - ligesom vi kender det fra engelsk.
Artiklen er foranstillet ligesom i vestgermanske sprog og ulig skandinavisk (æ hus og ikke huset).
Stednavne ender for eksempel på -ing i Jylland, England og Nordtyskland (fx Jelling), og på -inge på Fyn og Sjælland og i Sverige. Eller på -bøl i Jylland, og på -bølle på øerne.
Sjællændere og svenskere siger “jeg”, jyder og englændere siger “a”/”ai”.
Det er måske også meget betegnende, at det netop var jyder sammen med angler, sakser og friser, der udvandrede til de britiske øer i det 5. århundrede. De var sprogligt nærtbeslægtede, og derfor udviklede der sig også ét engelsk.
Men hvorfor er dette ikke børnelærdom i skolen? Af samme grund som svenskerne i mange år ikke hørte om skåningenes danske fortid. Den historie er potentielt farlig, og ville kunne tjene til at splitte riget.
Og hvis teorien er rigtig, hvad så? Tja, jeg mener ikke, der skal laves om på noget, men tværtimod at vi skal stå imod den voldsomme udjævning af forskelle, som kommercialisme, amerikanisering og stat står for.
Og så er det jo lidt interessant, at jyder aldrig kommer til at føle sig helt som dem ovre på “djævleøen”, og heller ikke ønsker det.
P.S.: Jeg har efterfølgende spurgt en ekspert på området, som ikke giver min hypotese medvind.
Han skriver: “Nej, jysk har ikke sin oprindelse i vestgermansk, men i nordisk, der også kaldes nordgermansk. Opdelingen af urgermansk i øst-, vest- og nordgermansk er antagelig sket frem mod år 200 e.Kr., i hvert fald regner man med et urnordisk sprog fra ca. 200 til 800. I vikingetiden derefter talte man endnu (old)nordisk, kaldet “dansk tunge”, men en opdeling i østnordisk (dansk, svensk) og vestnordisk (norsk, islandsk) var i gang. I 1000-tallet tager de lydudviklinger, der fx skiller gammeldansk fra fornsvensk, fart, og i 11-1200-tallet sker de videre lydudviklinger, der opdeler dansk i jysk over for ømål (og de enkelte dialekter over for hinanden); enkelte af dem var dog begyndt allerede tilbage i den urnordiske tid. ”
Han har også sendt nogle litteraturhenvisning bl.a. til Niels Åge Nielsen: De jyske dialekter (1959) s. 39-49, som jeg vil kigge på. Spørgsmålet er, om man overhovedet har tænkt på at undersøge en hypotese, som den jeg beskriver ovenfor.
P.P.S.! Jeg fik den idé at checke, hvad tyskerne mener. På wikipedia benævnes jyderne som en vestgermansk stamme. Hypotesen er med andre ord ikke grebet ud af luften.